Den unge Henry Madsen ses her i et stille øjeblik ved morgenbordet. Blikket er vendt indad, snarere end mod den tomme kop foran ham, og skaber en stemning af eftertanke. Hans spinkle højre hånd hviler afslappet i skødet, mens den venstre er skjult under den lyse habitjakke. Den lyserøde skjorte med hvid krave og det klare blå slips giver ham et friskt, moderne udtryk. Henry Madsen (1881–1921) var journalist, kunsthistoriker og ægypytolog og voksede op i en kunstnerisk orienteret familie. Han var en velkendt figur i samtidens kulturliv og blev allerede i 1904 portrætteret af Vilhelm Hammershøi. I dette portræt er han 34 år, og fremstillingen fastholder ham i et øjeblik præget af ro, nærvær og refleksion. Olaf Rude (1886–1957) blev uddannet ved Kunstnernes Frie Studieskoler i 1907–08 og var en central skikkelse i det danske kunstmiljø i første del af 1900-tallet. Han var medstifter af kunstnersammenslutningen De 13 i 1909 og senere Grønningen i 1915. Et ophold i Paris i 1911 fik afgørende betydning for hans udvikling, hvor især mødet med Cézannes billedopbygning blev en vigtig inspiration. Under Første Verdenskrig stiftede han yderligere bekendtskab med Picassos værker gennem Tetzen-Lunds samling, hvilket styrkede hans arbejde med en dekorativ, fladeorienteret kubisme, der nærmede sig det abstrakte. Fra omkring 1919 bevægede Rude sig væk fra den eksperimenterende kubisme og vendte sig mod motivverdener præget af landskabsstudier og portrætter. Særligt landskaberne fra Bornholm kom til at spille en væsentlig rolle i hans senere produktion, hvor farve, rytme og form danner billedets bærende struktur.

Afbildet i “Olaf Rude. Retrospektiv”, udstillingskatalog fra Bornholm Kunstmuseum 2005, side 57, figur 21.