CoBrA – stærke stemmer i efterkrigstidens Europa

I november 1948 mødtes en lille gruppe kunstnere fra Danmark, Belgien og Holland på Hotel Notre Dames café i Paris. Det gjaldt blandt andet Asger Jorn, Christian Dotremont, Karel Appel og Corneille, der alle delte samme tanker om kunstens rolle i samfundet. Sammen stiftede de den legendariske kunstgruppe med det slagkraftige navn CoBrA – dannet af forbogstaverne i de involverede kunstneres hjembyer – København, Bruxelles og Amsterdam. Cobraslangen brugte de samtidig som passende symbol for gruppen, fordi de gerne ville opfattes som giftige og aggressive i deres forsøg på at nedbryde borgerskabets strukturer, vanetænkningen, pænheden og kapitalismen. Set i et større perspektiv er slangen i mange vestlige- og ikke vestlige mytologier symbolet på verdensaltet, hvilket lægger fint i tråd med CoBrAs åbenhed over for omverdenen, fortiden og fremtiden og nye måder at tænke på.

Kunstnernes centrale bidrag til kunsthistorien var udviklingen af det spontant-abstrakte maleri, som i sig rummede forestillingen om den levende frigørende kunst og det gode samfund skabt med udgangspunkt i menneskets behov. På papiret var sammenslutningen kun aktiv fra slutningen af 1948 og frem til 1951, men navnet følger de medvirkende kunstnere resten af deres aktive karrierer og forgrener sig ud til et stort antal andre kunstnere over hele Europa. Selvom den formelle periode således er kort, bliver den spontane og ekspressive tilgang definerende på tværs af landegrænser og generationer.

CoBrA voksede ud af to verdenskrige, hvor balancen på globalt niveau skulle genoprettes og sårene heles. Det var indelukketheden og den akkumulerede udlængsel fra krigen, der befriede energien og fantasien i en kunst, der overskred alle grænser. Nu var det igen muligt frit at rejse og i fællesskab udvikle drømme og formulere visioner for en ny verden. Både i ord og handling var CoBrA-kunstnere forbundne, og de blev garanter for en kunstnerisk revolution i Europa. CoBrA's farverige energiudladning er således evig aktuel og minder os om, at kunst, mobilitet, fred og frihed er privilegier, som vi ikke kan tage for givet, men som er værd at kæmpe for i alle livets sammenhænge – også i kunstens verden.

Asger Jorn – en fandenivoldsk rebel

Den danske kunstner Asger Jorn (1914-1973) står som en central skikkelse i efterkrigstidens europæiske avantgardekunst. Han var ikke alene frontfigur i CoBrA – med sin radikale fandenivoldskhed og store ego blev han også gruppens kunstneriske rebel.

Læs mere om Asger Jorn

Christian Dotremont – CoBrAs poet

Den belgiske kunstner Christian Dotremont (1922-79) indtog sin særlige plads i CoBrA som gruppens poet og filosof. Han formulerede CoBrAs manifest ”Sagen var klar“ under det indledende møde på Hotel Notre Dames café i Paris i 1948, og det var ham, der fungerede som den primære talsmand og sekretær for gruppen indtil 1951.

Læs mere om Christian Dotremont

Karel Appel – frihed frem for alt

Den hollandske kunstner, billedhugger og keramiker Karel Appel (1921-2006) var uddannet på kunstakademiet i Amsterdam og var fra start en af hovedskikkelserne i CoBrA. Han styrede efter samme principper om spontanitet, abstraktion og det ekspressive udtryk og kom til at stå som et levende symbol på CoBrA – som rebellen fra arbejderklassen.

Læs mere om Karel Appel

Pierre Alechinsky – balancen mellem modsætninger

Pierre Alechinsky sluttede sig til gruppen som en blot 22-årig ung kunstner, der endnu ikke havde formuleret sit eget fuldendte formsprog. Derfor var han nok også den af kunstnerne, hvorpå CoBrA fik den største formelle indvirkning. Alechinsky blev særligt engageret i tankerne omkring det fælles kunstneriske arbejde og i udgivelsen af gruppens vigtigste talerør – tidsskriftet CoBrA.

Læs mere om Pierre Alechinsky

Corneille – glædens maler

Den hollandske kunstner Corneille (1922-2010) stilede livet igennem efter et poetisk formsprog. Han indledte sin karriere på kunstakademiet i Amsterdam i 1940, men efter krigen forlod han sit hjemlands dybt konservative kunstmiljø til fordel for Budapest og senere Paris. I disse år mødte han de kunstnere, som han stifter CoBrA sammen med i 1948.

Læs mere om Corneille

Sonja Ferlov Mancoba – den kompromisløse kamp

Sonja Ferlov Mancoba (1911-84) hører til de få kvindelige kunstnere i CoBrA. I årene før anden verdenskrig kom hun på sporet af surrealismen og rejste til Paris, hvor hun fik atelier ved siden af kunstneren Alberto Giacometti, der blev hendes livslange ven og inspirator. Hun blev herfra et vigtigt bindeled mellem den europæiske avantgardekunst og kunstlivet i Danmark.

Læs mere om Sonja Ferlov Mancoba