Avantgarden i dansk kunst



Olaf Rude: Knælende figur, 1917. Olie på lærred. 84 x 66 cm. Vurdering: 200.000-300.000 kr.

Jais Nielsen: "Dreng med Guldfisk", 1915. Olie på lærred. 80 x 74 cm. Vurdering: 150.000-200.000 kr.

I Danmark var frontfigurerne i formidlingen af de nye strømninger fra resten af Europa kunstnere som Edvard Weie, William Scharff, Olaf Rude, Jais Nielsen og Vilhelm Lundstrøm, der i kunsthistorien går under betegnelsen de klassiske danske modernister. På auktionen har vi fantastiske værker med af dem alle, anført af Weies nærmest ekstatiske maleri "Nereider og Tritoner” fra 1921, der tager afsæt i græsk mytologi og betragtes som et hovedværk inden for klassisk dansk modernisme. Læs kunsthistorikeren Lennart Gottliebs kommentar om værket. Scharff, Rude og Jais Nielsen er fx repræsenteret med kubistiskinspirerede motiver med henholdsvis høns, en knælende mand og en dreng med en guldfisk, mens flere af Lundstrøms smukke opstillinger også er med i udbuddet. I en senere udtalelse indkapsler netop denne kunstner essensen af de klassiske danske modernisters bestræbelser:
"Først og fremmest syntes vi, at et Billede ikke maatte blive forurenet af uvedkommende Ting, men at det skulde tale til Øjet paa samme Maade som Musik taler til Øret; men for Resten forsøgte vi ogsaa at gøre vore Billeder helt anonyme eller upersonlige, for vi mente, at det personlige, ligesom det fortællende, var noget der ikke kom Billedvirkningen ved, og som det altsaa gjaldt om at gøre sig fri af. Det var Simpelhed og malerisk Orden, vi forsøgte at arbejde os henimod, og saa mente vi ogsaa, at vi ad den Vej kunde naa frem til en Slags endelig og fuldendt Skønhed".
Radikalt brud i europæisk kunst
De klassiske danske modernister havde bredt udsyn og var åbne over for alle de nye impulser fra Europa. I kunsthistorien anvendes termen ”avantgarden” hovedsageligt om de forskellige radikale kunstretninger, fx kubisme, ekspressionisme og futurisme, der opstod i det 20. århundredes første årtier rundt omkring i Europa. Manifest på manifest blev nedfældet, og for nogle avantgardegrupperinger var fascinationen af den moderne verden og en optimistisk fremskridtstro omdrejningspunktet, mens det for andre gjaldt et modsatrettet forsøg på at søge væk fra den moderne, materielle verden mod mere almenmenneskelige og sjælelige værdier.
Trods de mange forskellige grupperinger var det fælles mål et radikalt brud med den traditionelle billedopfattelse, der var funderet på naturalistiske og centralperspektiviske principper. Kunstnerne ville skabe en ny og tidssvarende kunst, der kunne udtrykke fornemmelsen af øjeblikket og det moderne liv. Det gav sig udtryk i en eksperimenterende brug af materialer og et nytænkende formsprog.
Europæisk nærkontakt
De nye transportmidler gav mulighed for at rejse i et helt andet omfang end tidligere, og det benyttede mange danske kunstnere sig af, fx rejste Edvard Weie, William Scharff, Olaf Rude, Jais Nielsen og Vilhelm Lundstrøm i årene 1911-21 flere gange til byernes by Paris, der fungerede som en smeltedigel og mødested for kunstnere på tværs af landegrænser. Her sugede de kunstindtrykkene til sig, tog dem med sig hjem til Danmark og omsatte dem til deres egne personlige udtryk. Samtidig oplevede Danmark i årene op mod og under første verdenskrig en kunstnerisk opblomstringstid, og København fungerede som et ”Nordens Paris”. Her kunne kunstnerne lade sig inspirere af europæisk avantgardekunst på store vandreudstillinger, arrangeret af den legendariske tyske gallerist og kulturpersonlighed Herwarth Walden. Kunstmæcener, som fx Christian Tetzen-Lund, åbnede deres hjem og lod de unge kunstnere komme tæt på tidens moderne kunstværker. Internationaliseringen af det kulturelle felt betød, at perioden var karakteriseret af en hidtil uset kontakt mellem kunstnere fra forskellige lande.
Kunst som udtryk for en smitsom sindslidelse
Danmark var i perioden ellers præget af en vis konservatisme, og de unge kunstneres værker var ofte en kende for meget for dansk kunstliv. Flere af de klassiske danske modernisters værker var med på den skandaleombruste ”Kunstnernes Efterårsudstilling” i 1918, der medførte en af de største kunstdebatter i Danmark nogensinde – den såkaldte Dysmorfisme-debat. Her gik lægen Carl Julius Salomonsen i spidsen for en omfattende kritik af den moderne kunst, der med dens dyrkelse af ”forvrængede” og ”hæslige” former, ifølge ham, var at betragte som udtryk for en smitsom sindslidelse. I dag kan en så kraftig offentlig reaktion på de fremsynede kunstneres værker synes nærmest komisk – særligt, når man ser på auktionens smukke og harmoniske malerier af de klassiske danske modernister.
Auktion: 5. december Kl. 14 i Bredgade 33 i København
Eftersyn: 23.-27. november på samme adresse
Se hele udvalget af moderne kunst
Læs mere om auktionen
Læs om budgivning
For yderligere information, kontakt venligst:
Niels Raben: 8818 1181 · nr@bruun-rasmussen.dk
Niels Boe Hauggaard: 8818 1182 · nbh@bruun-rasmussen.dk
Annemette Müller Fokdal: 8818 1196 · amf@bruun-rasmussen.dk
Kathrine Eriksen: 8818 1184 · ke@bruun-rasmussen.dk