Udstillet: Rester af udstillingsmærkat på blændrammen. Antagelig fra Große Berliner Kunstausstellung 1894, hvor Wegmann udstillede en række malerier heriblandt nr. 1670 med titlen “Dame, im Wald sitzend” (Kvinde siddende i skoven). Wegmann modtog den lille guldmedalje for sit bidrag til udstillingen. Liljevalchs Konsthall,“De drogo till Paris. Nordiska konstnärinnor på 1880-talet”, 1988 nr. 210.

Proveniens: Winkel & Magnussen auktion 281, 1941 nr. 291. Bruun Rasmussen Vejle auktion 70, 2000 nr. 1072, afb. s. 157.

I 1879 havde Wegmann boet og uddannet sig som kunstner i München i 12 år, men i efteråret dette år rejste hun sammen med sin veninde og kunstnerkollega Jeanna Bauck (1840–1926) til Paris for første gang. Over den næste årrække boede hun i perioder i Paris og studerede under kunstnere som Léon Bonnat (1833–1922), Jean-Léon Gérôme (1824–1904) og Jules Bastien-Lepage (1848–1884).

Selvom hun var rundet af München-skolen og den tyske malestil, blev hun også meget fascineret og inspireret af tidens strømninger i fransk kunst, blandt andet naturalisme, plein air-maleriet og Barbizon-skolen, hvis værker hun havde oplevet på Internationale Kunstausstellung i München i 1879. Nærværende maleri indikerer, at hun allerede på dette tidspunkt har været stærkt inspireret af plein air-maleriet og idéen om at indfange et flygtigt øjeblik gennem nye maleteknikker. I dette maleri har Wegmann skildret den unge kvinde siddende i naturomgivelser, som kun er løst defineret i synlige, skrå penselstrøg i et væld af farvenuancer, og solens lysglimt har hun gengivet med pastose og nærmest vibrerende strøg på kjoleskørtet og i tindingen på kvinden. Det er et smukt eksempel på hendes evne til at indfange lyset og sine modeller i et øjebliksbillede. Den unge kvinde er mere detaljeret udført og i en ekstravagant kjole med flæser, knapper og bånd, der vækker mindelser om de fashionable kvinder, der ses i mange franske malerier fra perioden, bl.a. i flere værker af den franske kunstner James Tissot (1836–1902).