Litteratur: M. Harvey: “The bronzes of Rembrandt Bugatti (1885–1916)”, 1979, side 77 (andet eksemplar gengivet).

Proveniens: Privatsamling, Danmark. Proveniens: Christie's New York, 26. februar 1990, lot #132.

Allerede som ung fandt Rembrandt Bugatti den vision og stil, der skulle præge resten af hans alt for korte liv: Dyremotiver, der på én gang blev benyttet for deres egen skyld, men samtidig som udtryk for følelser og fejring af den æstetiske form. Bugatti blev født i Milano i 1884, og som søn af møbeldesigneren Carlo Bugatti og lillebror til den epokegørende bildesigner Ettore Bugatti, løb der fra fødslen en stærk kreativ åre i familien. Faderen havde en enorm indflydelse på hans talent, men den menneskesky Bugatti vendte dog blikket mod zoologiens verden, hvor hans indadvendte sind fandt forståelse, fordybelse og fred.

Bugatti besøgte jævnligt de zoologiske haver ved Jardin des Plantes i Paris og Antwerpen, og han modellerede altid sine værker direkte foran de dyr, der var hans motiver. Med empati og præcision indfangede hans deres individuelle adfærd og særlige kendetegn, og i dag står han som en af de mest indlevende og fineste ”animaliers”. Bugatti kendte storheden ved renæssancens dyrebronzer, de antikke relieffer fra Grækenland og Rom og de mytiske heste på facaden på San Marco i Venedig. Han kendte også det nittende århundredes 'genoplivning' af dyreemner, som blev indvarslet af billedhuggere som Barye og Emmanuel Frémiet samt malere som Eugène Delacroix, Jean Louis Géricault og George Stubbs. I modsætning til sine forgængere indenfor genren, der primært arbejdede i studiet ud fra fotografier eller tegninger, tog Bugatti et skridt nærmere sine modeller. Han brugte hele lange dage på sine intense observationer og interagerede ofte fysisk med dyrene. Ved hjælp af plastelina – et nyt og smidigere voksbaseret materiale, der stivnede meget langsommere end gips – skabte Bugatti sine ekspressive skulpturer in situ med enorm dygtighed, opfindsomhed og teknisk finesse.

I en alder af tredive havde Bugatti opbygget et stort og varieret oeuvre på omkring 300 skulpturer, men trods stor anerkendelse og succes – han deltog blandt andet på Venedig Biennalen endnu før han fyldte 20 – blev Bugattis karriere brutalt afbrudt i januar 1916, hvor han begik selvmord i sit atelier på Montparnasse. 1. verdenskrigs rædsler og de deraf uafrystelige oplevelser som frivillig paramediciner, havde kastet ham ud i en afgrundsdyb depression, yderligere forstærket af økonomiske vanskeligheder og sygdom. Efter hans død gled han ud i glemslen, skjult i broderens tunge skygge, og Bugatti-navnet var i årevis udelukkende synonymt med biler. Selvom hans arbejde er at finde på verdens største museer og højt værdsat af samlere, er Bugatti derfor først for relativt nylig begyndt at blive bredt anerkendt og indlemmet i det 20. århundredes kunsthistoriefortælling.

Bugattis udtryk er vitalt og udtryksfuldt, med stilmæssige referencer til tidens mange kunstneriske nybrud - impressionismen, ekspressionismen, kubismen og futurismen – men samtidig helt og aldeles unikt. På auktionen har vi æren af at udbyde værket ”Pelican en conversation” fra 1904. Bugatti skildrede i perioden pelikanen fra forskellige vinkler og gøremål, men udgaven her er en talende slags. Bugatti har ikke udpenslet eller stiliseret fuglens fjerdragt, men ved hjælp af skraveringer og fingeraftryk skabt en levende overflade, der reflekterer lyset og skaber bevægelse. Vingerne holdes tæt til kroppen, hals og næb bøjes let og danner en smuk kurve, som understreger formens elegante enkelthed. Uanset fra hvilken vinkel fuglen betragtes, er der en smuk balance mellem kroppens tyngde og fladens livfuldhed, og vi håber at auktionens publikum – ligesom vi – lader sig begejstre af denne enestående og på disse breddegrader sjældne bronze.