Proveniens: Kunstnerens dødsboauktion 1849, under afsnit “V. Originale Tegninger af Rörbye. 1. Sjælland, Möen og Samsö, c. Partier af og ved Bygninger, nr. 20b: ”Udsigt fra en Hvælving ved Kalkbrænderiet, udover Havet i Baggrunden, Mai 1826“”. Bruun Rasmussen auktion 139, 1962 nr. 263. Her fejlagtigt beskrevet som udført af C. W. Eckersberg og som “Udsigt gennem Kronborgs kasematter”.

Det gamle kalkbrænderi lå lige nord for København og udgjorde et pittoresk motiv for guldaldermalerne - her var smuk natur helt tæt på havet og særprægede murede bygninger til brænding af kalk. Det blev derfor et yndet udflugtsmål for mange af eleverne på kunstakademiet, som netop her i begyndelsen af 1820'erne på eget initiativ, inspireret af kunstnermiljøerne rundt omkring i Europa, begyndte at tage på fælles udflugter ud i København og omegn for at male og tegne under åben himmel direkte efter naturen. Henover sommeren 1825 beskriver C. W. Eckersberg (1783–1853) i sin dagbog, at han også er begyndt at tage på udflugter med sine elever nord for København for at tegne og male - blandt andet også til det gamle kalkbrænderi.

Nærværende tegning rummer mange af de temaer, der var centrale for guldaldermalerne: Perspektiv, lys- og skyggevirkninger, arkitektur, hav og skibe og den åbne port. Størstedelen af tegningen udgøres af en massiv uigennemtrængelig bygningskrop – nærmest som et forsvarsværk, der skal holde folk ude, hvilket sikkert er grunden til, at man på et tidspunkt har ment, at det var fra Kronborgs kasematter. Muren gennembrydes af en kraftig hvælvet åbning, der i dramatisk perspektivisk forkortning og med skarpe lys- og skyggeeffekter åbner op ud mod lyset, havet og skibene, der ligger på Københavns rhed parat til at sejle ud mod fjerne eksotiske destinationer. Der er ingen tvivl om, at Rørbye har sat pris på og set mulighederne i kalkbrænderiets anderledes rå arkitektur og placering så tæt på havet.

Den hvælvede åbning bliver en tragt eller måske nærmere en kikkert, som vi som beskuere kigger ud igennem og som på én og samme gang giver os et langt skarpt udsyn – vi kan se helt ud til Trekroner – men som samtidig og lidt modsætningsfyldt også begrænser vores udsyn – vi kan kun lige se det, kikkerten har fokus på – ikke hvad der sker ude i siderne. Åbningen både i form af en port eller et vindue er et klassisk romantisk symbol for oplevelsen af at stå på overgangen mellem et indre rum og den ydre verden og blev brugt af mange både danske og internationale kunstnere fra tiden som udtryk for en udlængsel. Et af Rørbyes mest kendte værker “Udsigt fra kunstnerens vindue” fra 1825 har netop det åbne vindue ud mod havnen som motiv.