Proveniens: Bruun Rasmussen auktion 533, 1990 nr. 402, afb. s. 50, her fejlagtigt beskrevet som “Udsigt fra højene ved Olevano”. Kunsthallen auktion 387, 1990 nr. 164, afb. s. 9, med titlen “Udsigt fra Sorrentobugten”. Kunsthallen auktion 407, 1991 nr. 108 med titlen: Landskab med vid udsigt over kysten ved Sorrent" og dat. ca. 1832, afb. s. 43.

“Vid udsigt ned over Napolibugten med Vesuv i baggrunden.” af cand. mag. Lise-Lott Barlas:

På maleriet er vi højt oppe, hvor trægrænsen synes at være ved at ophøre. Jorden er gold og stenfuld. Øverst til venstre ses to gamle træer, formentlig ege. Træet til højre hælder mod det andet og synes at klynge sig til det for ikke at falde, hvorved vi behændigt får udsyn til vulkanen Vesuv, der som et stigma fortæller os, hvor vi befinder os. Til højre herfor i en fordybning ses en enlig bonde iført en stråhat til værn mod solen og en lys beklædning, som på det nærmeste får ham til at falde sammen med jorden. Han vender ryggen til beskueren og er optaget af sit arbejde. Solen falder ind fra højre og danner skygger på en vej, der fortsættet som en sti bag en skrænt med et træ og anden bevoksning. Stien formodes at følges hele vejen langs med kanten til dybet, hvor der vokser mange træer af forskellige arter, blandt andet grågrønne oliventræer. Dybest nede ses det blå hav, der brydes af en høj og stejl klippe og af hovedlandet med vulkanen.

For at undgå den uudholdelige varme i Rom om sommeren, gjorde Fritz Petzholdt det til sin vane i de seks år, han opholdt sig i Italien (1830–36), at ty op i bjergene eller ud til havet. I begyndelsen af marts 1831 rejste han således til Napoli, hvor han den 20. marts sejlede til Palermo. På Sicilien forblev han ca. et halvt år. Herfra tog han tilbage til Napoli og til Capri en god uges tid og vendte derefter tilbage til Rom (omkring 1. november). I sommeren 1832 og 1833 tog Petzholdt alene op i bjergene, men i 1834 tog han i sommeren både op i bjergene og en tur til Napoli. Det samme gjorde han i 1835, da han fik besøg af sin bedste danske ven, Gottlieb Collin. Efter en tid at have opholdt sig i sine elskede såkaldte Sabinerbjerge (eg. Monti Equi) mødtes han med G. Collin i Rom, hvorefter de den 10. september tog til Syditalien og et par dage til Capri. En måned efter var de tilbage i Rom, hvorefter Collin rejste hjem til København. Året efter kom der igen besøg fra Danmark, nemlig af grossererfamilien, Hans Puggaard, som Petzholdt var gode venner med hjemmefra. De opholdt sig såvel i Napoli som i Vico Equense, der ligger nord for, men tæt på Sorrento i syd. Da Puggaards rejste tilbage til Rom i slutningen af juli for at mødes med Thorvaldsen, der trods en indbydelse ikke var kommet til Napoli, rejste Petzholdt imidlertid til Capri. Foruden at tegne og male her badede han også. Vi ved, at han endog svømmede ind i Den blå Grotte, en tur der kun var egnet for dygtige svømmere. På Capri forblev han til den 29. august. Derefter tog han tilbage til Rom, som han forlod to måneder efter for at rejse hjem til Danmark. Hans far var pludseligt død den 14. april, men Petzholdt havde haft brug for tid i vennernes samvær til at sunde sig på den bedrøvelige efterretning. Mod sin egen forventning kom han aldrig til Italien igen."

Bruun Rasmussen takker cand.mag. Lise-Lott Barlas for ovenstående tekst om Fritz Petzholdt og nærværende maleri.

NB. Vær venligst opmærksom på, at foto af maleri i katalog ikke er en korrekt repræsentation af værket. Det er ved en fejl desværre blevet beskåret, således at blandt andet det ene store træ i venstre side er blevet skåret helt væk. Det korrekte foto kan ses her.