Den Eksperimenterende Kunstskole, Eks-skolen, blev stiftet i 1961 af blandt andet kunstneren Poul Gernes og kunsthistorikeren Troels Andersen, senere hen stødte både Richard Winther, Roger Martyn Pring, Ole Schwalbe og Jens Jørgen Thorsen til. Eks-skolen var en banebrydende institution i dansk kunsthistorie, der eksisterede i København fra 1961 til 1969. Skolen blev grundlagt med ønske om at udfordre de traditionelle kunstuddannelser og skabe et miljø, hvor eksperimenter og fri kunstnerisk udfoldelse kunne trives.

I modsætning til de mere konservative kunstskoler lagde Den Eksperimenterende Kunstskole vægt på proces frem for produkt, og der var ingen faste læseplaner eller censur. Eleverne blev opfordret til at udforske nye materialer, teknikker og udtryk, og samarbejde og kollektiv skabelse blev set som en central del af læringsprocessen. Skolens tilgang var dybt forankret i samtidens avantgardebevægelser og en kritisk holdning til samfundets normer og forventninger.

Skolens filosofi byggede på idéen om, at ægte kunstnerisk udvikling skete gennem eksperimenter og tværfagligt arbejde, hvor de studerende blev opfordret til at bryde grænserne mellem forskellige kunstdiscipliner. Skolen satte ydermere fokus på at nedbryde barrieren mellem lærer og elev, og der var frioptagelse, hvor både erfarne etableret kunstnere og nybegyndere var velkomne, så længe de havde en brændende passion for kunst.

Den Eksperimenterende Kunstskole spillede en afgørende rolle i udviklingen af den danske kunstscene i 1960'erne og 1970'erne, og mange af skolens elever og lærere blev senere centrale figurer i dansk kunst. Skolens radikale pædagogik og dens fokus på eksperimenterende praksis har haft en vedvarende indflydelse på kunstuddannelse i Danmark, og dens ånd lever videre i de mange kunstneriske initiativer, der er opstået i kølvandet på dens nedlæggelse.