Karl Madsen skriver følgende om maleriet i ovennævnte bog om Marstrand:

“Et af Marstrands tidligste Malerier fremstiller Udsigten fra et Vindu i Eckersbergs Atelier mod Bredgade og Thotts Palæ [i dag den franske ambassade]. Portneren staar ved Charlottenborgs Port i sin røde Kjole, Gadedrenge leger i Bygningens Skygge, Mænd samtaler ved dens Hjørne; i Torvets Sollys kommer en Moder med sin Dreng og en Hund springer bjæffende for en Vogn. Ved at lave sine Elever male Motivet, var det dog ikke Eckersbergs Hovedhensigt at vække deres Opmærksomhed for det Liv, som kunde iagttages fra hans Vindu. Naar de malt den Stump København, hvor Arkitekturens Skønhed mindede om Paris og Rom, forklarede han dem Perspektivens Hemmeligheder, og vaagede over, at enhver Enkelthed i Billedet blev omhyggeligt studeret, gengivet rent, klart, sandfærdigt, som af et Spejl.”

Nærværende maleri er, som ovennævnte citat også påpeger, et af de tidligste, der kendes af Wilhelm Marstrand, og er, foruden værket ”Et uheld på kilderejsen” på Statens Museum for Kunst (inv. nr. KMS3345), det første, han udstillede på Charlottenborg i 1830 en alder af 19 år.

Kun 15 år gammel blev Marstrand optaget på Kunstakademiet i København og i 1826 begyndte han som elev hos C.W. Eckersberg, der i sin dagbog under den 9. August 1826 skriver: ”Fra den 7 August begÿndte Wilhelm Marstrand sit Malerstudium.”

Marstrand blev sammen med Christen Købke (1810–1848), Wilhelm Bendz (1804–1832), Constantin Hansen (1804–1880), Jørgen Roed (1808–1888), Albert Küchler (1803–1886), Martinus Rørbye (1803–1848), Adam Müller (1811–1844), Fritz Petzholdt (1805–1838) m.fl. hurtigt en del af inderkredsen af elever omkring Eckersberg og er ofte nævnt i hans dagbog. Eckersberg underviste blandt andet sine elever i sin lejlighed på Charlottenborg, og omkring 1829 / 1830 tegnede eller malede flere af dem den samme udsigt ud ad vinduet i hans atelier i professorboligen. Mest kendt er Christen Købkes version, der blev solgt på Bruun Rasmussen auktion 673, nr. 329 i år 2000. Maleriet blev her erhvervet af Ny Carlsbergfondet for DKK 2.500.000 og kan i dag ses på Glyptoteket (inv. nr. MIN3586).

De to jævnaldrende malervenner Marstrand og Købke, som var begyndt som elever hos Eckersberg i henholdsvis 1826 og 1828 må have arbejdet med motivet nogenlunde samtidigt. Uden at være identiske går mange små persondetaljer med små variationer igen i begge malerier.

Om ”det berømte vindue” i Eckersbergs atelier skriver Hans Edvard Nørregåd-Nielsen:

”Magen til vindue eksisterer der ikke i dansk kunst, for det var herfra, han først lod dem tegne og siden male den fortrolige udsigt, som den fra Charlottenborgs hovedfacade med porten strakte sig frem mod risalitten overfor. Den franske ambassade ligger på det modsatte hjørne, og man kan se lidt ned ad Bredgade. Eckersbergs elever leverede hver deres version af udsigten, det kunne være interessant engang at få dem bragt sammen […].” (Hans Edvard Nørregård-Nielsen, ”Gyldne dage og mørke nætter. Omkring Kongens Nytorv”, 1994, s. 106).

Eckersberg har også selv tegnet det berømte vindue. Han har ikke tegnet selve udsigten, men har trukket sig lidt længere ind i stuen, hvorfra han har tegnet sine to rygvendte døtre, der står og nyder udsigten ud gennem vinduet, hvorigennem man blandt andet kan ane risalitten overfor og hjørnet af den franske ambassade. Vinduet overfor er her dækket af det berømte vindues midtersprosse (”Ved et vindue i kunstnerens atelier”, Statens Museum for Kunst, inv.nr. KKS1196).

Efter Eckersbergs død i 1853 overtog Marstrand hans professorbolig på Kunstakademiet og flyttede således ind i selvsamme lejlighed.