Karl Madsens fortegnelse over Johan Thomas Lundbyes malerier, 1949, nr. 229, afb. s. 254, omtalt s. 256.

Udstillet: København, “Raadhusudstillingen af dansk Kunst til 1890”, 1901 nr. 1192a. Kunstforeningen, “Malerier af Johan Thomas Lundbye (1818–1848)”, 1931 nr. 99.

Proveniens: Jurist, politiker (Nationalliberal) og amtmand Orla Lehmann. Fru Louise Puggaard (1895). Enkefru Klubien (1901). Læge Immanuel Fenger. Præsident for Sø- og Handelsretten og medstifter af Ugeskrift for Retsvæsen L.N. Hvidt (1931). Bruun Rasmusen auktion, 750, 2005, nr. 1009, afb. s. 19.

Under sit udenlandsophold længtes Lundbye ustandselig hjem. 1847 var han glad og lykkelig vendt hjem til sit “kjære Danmark”, og han blev ikke skuffet over at gense sit fædreland. Han var ivrig efter at komme i gang med at male igen, og drog straks til Vognserup, der gjorde ham “hjertensglad og fuldkommen lykkelig”, og derfra videre til Kalundborg for at besøge sin mor, der passede familiens gamle.

Til P.C. Skovgaard skrev han: “Her var det ikke meget, hvad jeg fik arbeidet, dog havde Vængerne ved Fjorden og især Møllebakken beskæftiget mig en hel Deel, fra det sidste Sted har jeg endog tænkt at udføre et Billed, om ikke noget meget stort, saa dog et rart lille venligt Parti med 4 Møller, der levende kunde minde om et uforglemmeligt lille Møllemaleri i Roma af Brueghel. - Ingen ængste sig for mig, jeg har ingen Skade taget på Stemningen.” (Karl Madsen, “Johan Thomas Lundbye”, 1949 s. 253).

Lundbyes inspiration fra de hollandske mestre fra 1600-tallet blev belyst i udstillingen “I lyset af Holland” på Statens Museum for Kunst, 2001. I udstillingskataloget beskriver Kasper Monrad Lundbyes vindmøllemotiver: “Lundbyes sidste hollandsk inspirerede manifestation blev maleriet Møllebakken ved Kalundborg fra 1847 [...]. Han arbejdede med motivet over en længere periode og afprøvede forskellige løsninger, før han gav billedet dets endelige form. Motivet - en sandet markvej langs en bakket terræn med møller - lå fast fra starten, men for en gangs skyld forsøgte han sig med højformat i den ene af de to malede skitser. I sidste ende valgte han imidlertid det traditionelle, brede landskabsformat, men han [valgte] dog ikke fuldt ud at bibeholde formatet fra den anden skitse. Kompositionen er bygget op efter samme model som en af de mest udbredte typer hollandske landskaber, klitlandskabet, hvor en diagonalgående vej skaber dybde i billedet og samler motivets elementer til et hele. Lundbye har arbejdet med helt den samme trekantkomposition, som især Jan van Goyen dyrkede [...], og har ligesom han ladet vejens linier og den skrå afgrænsning af bakkekammen og bevoksningen mødes i det fjerne. Billedets hovedmotiv, møllerne, har han selvsagt kunnet se overalt i det danske landskab. Men et væsentligt incitament til at vælge motivet kan han have fået fra et af de absolutte hovedværker i hollandsk kunst, Jacob van Ruisdaels Møllen ved Wijk nær Duurstede (Rijksmuseum, Amsterdam).” (Kasper Monrad, “Den hollandske dimension i den danske guldalders landskabsmaleri” i udstillingskataloget “I lyset af Holland”, Statens Museum for Kunst, 2001, s. 61–62).

Det nævnte højformatsbillede i ovenstående citat er nærværende maleri. Den endelige version blev solgt på Bruun Rasmussen auktion 924, 2024, nr. 10, afb. s. 17, og købt af Museum Vestsjælland.