Susanne Meyer-Abich, fortegnelse over Vilhelm Hammershøis malerier i “Vilhelm Hammershøi: Das Malerische Werk", 1995, nr. 51.

Annette Rosenvold Hvidt og Gertrud Oelsner, “Vilhelm Hammershøi, på sporet af det åbne billede”, 2018, alfabetisk værkfortegnelse og kronologisk værkfotegnelse, s. 559 og s. 562.

Rosenvold Hvidt og Oelsner foreslår, at nærværende værk kunne være nr. 55 i Alfred Bramsens fortegnelse over kunstnerens værker i “Vilhelm Hammershøi. Kunstneren og hans værk”, fra 1918 - målene stemmer dog ikke overens (s. 174). Der kan også være tale om et for Bramsen ukendt værk.

Litteratur: Annette Rosenvold Hvidt og Gertrud Oelsner, “Vilhelm Hammershøi, på sporet af det åbne billede”, 2018, omtalt s. 174 og ill. s. 175. “Peter Brandes - Den Genfundne Tid. Kulturvandringer. Skaberkraft”, Johannes Larsen Museet, Kerteminde og Museet for Religiøs Kunst, Lemvig 2019, ill. side 269. Camilla Klitgaard Laursen, “Som et suk i natten. Vilhelm Hammershøis mørke mesterværk” i Periskop nr. 25, 2021, s. 120–137, omtalt s. 130–131 og ill. s. 131.

Proveniens: Bruun Rasmussen auktion 801, 2009 nr. 108. Kunstneren Peter Brandes samling.

Maleriet har indtil for nyligt været deponeret på Den Hirschsprungske Samling.

Mellem 1885 og 1890 malede Vilhelm Hammershøi fire figurbilleder, der ifølge kunsthistorikeren Poul Vad er hovedværker i hans tidlige produktion og centrale for forståelsen af hans kunstneriske udvikling.

Som Poul Vad skriver i “Hammershøi. Værk og liv” (1988), stiller Hammershøi sig i disse værker igen og igen det samme maleriske problem – en siddende figur i næsten naturlig størrelse – men bearbejder det hver gang med nye motiver og kunstneriske greb. Hvert billede repræsenterer en betydelig satsning og et forsøg på at nå grænserne for hans kunstneriske formåen. (s. 33).

De fire værker tæller debutbilledet på Charlottenborg “Portræt af en ung pige” (1885) (Den Hirscprungske Samling), “Job” (1887) (Den Hirschsprungske Samling), “Nøgen kvindelig model” (1889) (Statens Museum for Kunst inv. nr. KMS3766) og “Portræt af en ung pige (Ida Ilsted)” (1890) (Statens Museum for Kunst inv. nr. KMS8578).

Maleriet “Job” fra 1887 – som dette studie er et forarbejde til – befinder sig i dag i Den Hirschsprungske Samling. Allerede ved udstillingen i 1888 blev det kritiseret for sin mørkhed, og siden er figuren næsten helt forsvundet i mørke. Nærværende oliestudie og en tegning i privat eje står derfor i dag som de væsentligste vidnesbyrd om det oprindelige kunstværk.

Studiet viser en nøgen mand, der sidder rankt på en seng eller sten i et bart, mørkt rum. Figuren er let drejet i forhold til billedplanet. Højre arm er løftet i i en ret vinkel, med hånden pegende lige frem. Venstre arm følger kroppen og fortsætter ned langs låret. En skygge henlægger maven og skødet i mørke. I modsætning til det endelige værk falder lyset ind fra højre, så venstre side af ansigtet oplyses, mens højre side næsten forsvinder. Den enkle komposition, den mørke baggrund og det dæmpede farvevalg skaber en intens stemning af indadvendt smerte og stoisk ro.

“Vilhelm har aldrig tænkt, at det skulle være et bibelsk Billede; men da det skulle have et Navn i Katalogen valgte han navnet 'Job' som den bedste Betegnelse for et lidende Menneske.” – Frederikke Hammershøi (1838–1914)

Således skrev kunstnerens mor i sin scrapbog, hvor hun minutiøst registrerede hans kunstneriske virke fra debuten i 1885 til sin død i 1914. Citatet understreger, at Hammershøi ikke ønskede at skildre den bibelske Job, men snarere den universelle menneskelige lidelse – udtrykt gennem form, rum, flade og lys.

Job står som et af de mest gådefulde og radikale værker i dansk kunsthistorie – eller som kunsthistorikeren Karl Madsen (1855–1938) skrev: “det mærkeligste billede, der endnu har været malt i vort skikkelige land.”