Udstillet: Kunstforeningen, Christian Clausen udstilling, januar-februar 1902.

Vinteren 1886 var en svær tid for L.A. Ring; broderen Ole Peter døde pludseligt i en alder af kun 36 år, og efter faderens død i 1883 var Ring eneforsørger til moderen, der var flyttet tilbage til Rings fødeby. Opvokset i et fattigt sydsjællandsk landsbymiljø havde Ring haft arbejdernes vanskelige kår tæt på. Den private situation og tidens spændte politiske situation med truende strejker fik derfor Ring til at overveje at udvandre til Amerika. Han blev dog i Danmark, og i foråret samme år lejede han sig ind i et atelier i Knabrostræde, hvor han mødte maleren Christian Clausen.

Clausen underviste i Studentersamfundet, som arbejdede for at samle byens og landets arbejdere i et opgør mod den højreorienterede regering. En politisk agenda, som Ring - der med sin landlige opvækst havde været vidne til, hvordan en stor del af landbefolkningen måtte leve i fattigdom - var meget engageret i. Clausen introducerede Ring til en kreds af kunstnere og kunstinteresserede, journalister og intellektuelle fra det litterære Venstre, som delte Rings tanker. I 1887 fik Ring og Clausen et fælles atelier i Oehlenschlægersgade, og sammen færdedes de i det frisindede miljø omkring Café Bernina, Studentersamfundet og Kunstnernes Frie Studieskoler og redaktionerne af Politiken, Kjøbenhavns Børs-Tidende og avisen København – en fribytteravis, der blev til 1890, hvor både Clausen og Ring var med i redaktionen.

Venskabet mellem Clausen og Ring havde stor betydning for Rings formative år, og ifølge H. Chr. Christensens fortegnelse over L.A. Rings malerier (1910) har Ring også portrætteret Clausen i 1887. Det er derfor nærliggende at tro, at nærværende portræt også er fra slutningen af 1880’erne. Rings venskab med Clausen påvirkede ham både politisk såvel som kunstnerisk, hvor Rings opfattelse af samfundsforholdene også manifesterede sig, når han skildrede hverdagslivet blandt arbejdere og landbefolkningen.