Suzanne Ludvigsens fortegnelse over Dankvart Dreyers malerier, 2008, nr. 167.

Udstillinger: Storstrøms Kunstmuseum & Skovgaard Museet, “Udsigt til guldalderen”, 2005–2006, pl. 28.

Litteratur: Iben Overgaard, “Rejsen til det ukendte” i udstillingskataloget “Udsigt til guldalderen”, Storstrøms Kunstmuseum & Skovgaard Museet, 2008, omtalt s. 190–191, afb. s. 269.

Suzanne Ludvigsen, “Maleren Dankvart Dreyer”, 2008, bd. I, afb. s. 203 og omtalt s. 203–204, & vol. II, afb. og omtalt s. 79. Om maleriet skriver Ludvigsen:

“I 1843 rejste Dankvart Dreyer op til egnene omkring Limfjorden, hvor to af hans helbrødre, præsterne Christian Ernst Dreyer og Jørgen Gantzel Blicher Dreyer [...] havde kald i henholdsvis Tørring og Nors. På vejen til eller fra besøg hos brødrene har kunstneren antagelig passeret den lille middelalderherregård Lerkenfeldt. Den ligger ud til Lerkenfeldt å, som udmunder i Lovns Bredning nær byen Gedsted.” (s. 79). “Kunstneren har stået øst for åen. I maleriets højre halvdel ser vi Lerkenfeldts smukke hvide og røde bygningsmasse omgivet af store træer. Et rødt bindingsværkshus med stråtag bag ved gården markerer overgangen til et åbent bølgende landskab. En sindrigt konstrueret træbro over åen og en ensom fugl højt oppe i den blå luft er typiske dreyerske billedingredienser, som selv uden hans signatur imellem siv og vandplanter taler deres tydelige sprog om billedets ophavsmand. Henne ved kanten af voldgraven går en mand i grøn frakke og lange støvler med en bøsse under armen. Måske stedets ejer på vej ud på jagt [...]. Intet tyder på, at den fynske kunstner kendte gårdens daværende ejer, Mathias Kjeldsen - endsige at værket var et bestillingsarbejde. Måske havde Dreyer med Lerkenfeldt udset sig et typisk dansk og dermed nationalt mindesmærke efter N. L. Høyens forskrifter. Inspireret for eksempel af Lundbyes sjællandske landskab med Dragsholm slot i baggrunden har Dankvart Dreyer måske på eget initiativ gengivet denne smukke, afsides beliggende middelaldergård. Skildringen af Lerkenfeldt blev imidlertid aldrig udstillet. Ifølge en mundtligt overleveret oplysning skulle godsforvalter Christian Evers på Wedellsborg på et ikke nærmere kendt tidspunkt have købt værket af Dankvart Dreyer, engang maleren var i pengeforlegenhed.” (s. 203–204).

Proveniens: Godsforvalter på Wedellsborg, justitsråd Christian Evers (Ewertz); dennes søn Frederik Ludvig Schrøder Ewertz, Wedellsborg; dennes datter Ellen Bruun Tuxen, Vemmetofte forpagterbolig; dennes efterkommere indtil i dag.

Der findes et tegnet forstudie til maleriet på Statens Museum for Kunst, inv. nr. KKS7814.