Martinus Rørbye (f. Drammen 1803, d. København 1848)
“Brønden ved Seraillets port, Constantinopel”. 1836. Usigneret. Betegnet af kunstneren: “Contantinopel. Brønden ved Seraillets Port” samt med kunstnerens karakteristiske farvenoter. Bly, pen og vandfarve på papir. På bagsiden en skitse sandsynligvis fra gården i Beyazit-moskeen. Bladstørrelse 29×43 cm.
Proveniens: Sandsynligvis givet i gave af kunstneren til hans søster Emilie (1805–1868), herefter nedarvet i familien indtil i dag.
Som en af de første danske kunstnere ankom Martinus Rørbye til Konstantinopel den 19. december 1835 i selskab med arkitekten Michael Gottlieb Bindesbøll (1800–1856). Opholdet i byen markerer et vigtigt kapitel i Rørbyes kunstneriske udvikling og i den danske guldalders fremstilling af det såkaldte “Orienten”. Gennem sine mange tegninger og skitser blev Rørbye en central formidler af Konstantinopels arkitektur, folkeliv og stemninger til et dansk publikum, og hans betydning for samtidens og eftertidens visuelle opfattelse af det osmanniske rige er betydelig.
Hans rejsedagbog vidner om den forventning og fascination, han følte ved ankomsten.
Den 19. december noterer han:
“Vi ankom med Solnedgang til Constantinopel, det herlige Skue af den store Bye i all [s]in Glands, er sparet mig til imorgen tidlig. I Aften saa vi blodt Iluminationen af nogle Moskeer. Det er forsilde for at komme i Land.”
Da de ankommer så sendt, må Rørbye således vente tålmodigt ombord på skibet til næste dag for at opleve byen.
Allerede kl. 5 om morgenen den 20. december skriver han videre:
“Kl er 5 om Morgenen, og jeg skrev de foregaaende Linnier ved Lyset af den lille Lampe i Kahytten; det var mig umulig at sove længere, jeg er fuld af Forventning efter Dagens Frembrud; Skibet ligger for Anker liige udenfor Seraillet. Dagen viiste mig endelig Constantinopel i heele sin Pragt; den fortjener sit store Navn. Det heele var mig som en nye Verden, utrolig fantastig.”
Den første begejstring blev dog hurtigt udfordret af vinterkulden og byens tilstand. Sne og frost gjorde det vanskeligt at arbejde udendørs, og han noterede senere sin utilfredshed med de ufremkommelige og “slet arrangerede Gader”. Først den 31. december blev vejret mildt nok til, at han kunne tegne udendørs: “Da Veiret var lidt mildere vovede jeg mig for første Gang til at tegne lidt nede ved en af Moskeerne i Galatha, og det gik saa godt med Hensyn til Tyrkerne, at jeg om Veiret tillader det saa tit som muligt gjentager det.”
Denne mulighed for endelig at kunne arbejde en plein air, som var en væsentlig drivkraft for rejsen, markerer begyndelsen på en række vigtige motiver, som i dag regnes blandt de tidligste og mest autentiske danske skildringer af det osmanniske rige.
Den 24. januar 1836 – 24 dage efter sin ankomst til Konstantinopel – noterer Rørbye i sin rejsedagbog følgende om tilblivelsen af nærværende tegning:
“Jeg gik om Formiddagen over til Constantinopel og tegnede, først ved den saakaldte nye Moskee ved Havnen, og siden Brønden uden for Serraillet’s yderste Port. Jeg stod her saa roligt og uforstyrret, som jeg endnu aldrig har gjort her i Byen blodt af og til kom nogle af Vagten for at see lidt og sagde ogsaa af og til, til hvem der ellers vilde blive staaende at de skulde gaae. Man er her næsten bedre faren naaer man har at bestille med hvoe der paa en Maade høre til det nye System end med de ægte Musselmænd for hvem Kunsten endnu er noget Utilladeligt.”
Udsagnet vidner om, hvor afgørende det var for Rørbye at kunne arbejde uforstyrret og i ro foran et motiv. Det er netop under sådanne betingelser – når vejret tillader det, og omgivelserne er samarbejdsvillige – at hans tegninger får den umiddelbare og præcise karakter, der i dag gør dem så eftertragtede.
På bagsiden af nærværende tegning har Rørbye udført en lille skitse, der sandsynligvis gengiver et udsnit fra gårdrummet ved Beyazit-moskeen, som han besøgte ad flere omgange.
Den 1. februar 1836 forlader Rørbye Konstantinopel og fortsætter sin rejse mod Athen med en stor mængde skitser i bagagen.
Mange af de tegninger og malede studier, Rørbye udførte under sin længerevarende studierejse til Italien, Grækenland og Tyrkiet i årene 1834–1837, kom senere til at danne grundlag for hans store, gennemarbejdede værker, ofte realiseret flere år efter hjemkomsten til København. Nærværende tegning ligger direkte til grund for det store maleri Brønden på Pladsen St. Sophie ved Serailets Port i Constantinopel fra 1846 (112 × 158 cm), i dag i samlingen på ARoS, Aarhus Kunstmuseum. Tegningens komposition og synsvinkel er stort set identiske med det færdige værk; det er især i figur- og dyrefremstillingerne, at variationer forekommer.
Mens det i Rørbyes samtid primært var de store, detaljerede atelierarbejder, der opnåede størst anerkendelse, er der i dag også stor kunsthistorisk og samlermæssig interesse for de olieskitser og vandfarver, han udførte direkte på stedet – som nærværende eksempel, hvor den umiddelbare oplevelse og det sansede nærvær er bevaret i motivets udformning.
I 1840 forærer Kunstakademiets medlemmer en vandfarve af Rørbye med samme motiv til Christian VIII, i anledning af at han fratræder som Akademiets præses. Denne vandfarve befinder sig i dag i Hans Majestæt Kongens Håndbibliotek.
Konditionsrapport ved forespørgsel
Bemærk: Emnet er omfattet af Hvidvaskloven. Ved hammerslag på 50.000 kr. eller mere inklusivt salær skal køber aflevere kopi af gyldigt billede-id og adresselegitimation for at få udleveret emnet.