Nærværende værk dateret 1892 er fra en meget lykkelig periode af Krøyers liv, hvor kærligheden og kunsten blomstrede. Marie Triepcke og Peder Severin Krøyer var blevet gift i 1889, og foruden at være en kunstner i sin egen ret, blev Marie også Krøyers muse og foretrukne model. Efter en længere bryllupsrejse til Italien, hvorfra der kendes til flere studier fra begge, vendte parret i 1891 tilbage til Danmark, og lejede samme sommer og de efterfølgende to somre madam Bendsens hus på Skagen, i hvis have maleriet er malt.

Fra sommeren 1892 stammer også et af Krøyers allermest berømte værker ”Sommeraften ved Skagen” (Glyptoteket inv. nr. MIN905, dep. på Skagens Kunstmuseer), der forestiller Marie Krøyer med hunden Rap ved sin side stående i lang lys sommerkjole ved vandkanten på Skagen strand med det dybblå månebelyste hav i baggrunden. Her præsenteres i reneste form den helt specielle aftenstemning ved stranden –’l’heure bleue’ - som skulle blive indbegrebet af Krøyers kunst fra perioden. Værket blev et højdepunkt i Krøyers oeuvre, og det blev begejstret modtaget, da det blev udstillet på ’Exposition de la Société Nationale des Beaux-Arts’ i Paris i 1894.

I årene 1877–79 var Krøyer elev hos den franske maler Léon Bonnat (1833–1922), og Krøyers mange breve vidner om, hvor stor betydning den samtidige franske kunst og ikke mindst impressionismen fik for hans udvikling som maler. I Paris omgikkes han flere af de toneangivende impressionister og udstillede blandt andre sammen med Claude Monet (1840–1926) på den prestigefyldte udstilling ”Exposition Internationale de Peinture” i galleri Georges Petit i 1884, og to år senere sammen Auguste Renoir (1841–1919), Camille Pissarro (1830–1903), Berthe Morisot (1841–1895) og Alfred Sisley (1839–1899). Krøyer forsøgte også at få flere af de franske impressionisters værker med på den store franske kunstudstilling i København i 1888, men det lykkedes kun i begrænset omfang – blandt andet var der et enkelt værk af Monet med.

På grund af hans optagethed af lyset og friluftsmaleriet og hans evne til med små hurtige penselstrøg at fange øjeblikket er Krøyer ofte blevet beskrevet som impressionist og nærværende værk er nok et af Krøyers mest fuldtonede impressionistiske værker. Det indgår i en lille serie af have-motiver fra madam Bendsens hus med Marie Krøyer som model, som Krøyer malede i begyndelsen af 1890’erne, hvoraf ”Roser” fra 1893 (Skagens Kunstmuseer inv. nr. SKM1851) nok er det mest kendte. Her sidder Marie Krøyer og læser i en havestol i madam Bendsens have i Skagen under en kæmpe stor blomstrende rosenbusk.

Men hvor man på de andre have-billeder fra perioden tydeligt kan se, at modellen er Marie Krøyer, så er hendes skikkelse i dette maleri forvandlet til en udelukkende malerisk figur, der er til stede i maleriet for at skabe liv i landskabet og sætte spil i farverne med hendes blå kjole i kontrast til det gule blomsterhav og hendes gule hat som kontrast til baggrundens grønne træer og som en blomst i sig selv. Kun titlen afslører at det er Marie. Med små hurtige og synlige penselstrøg har Krøyer fanget lyset, skyggerne, farverne og kvindens elegante bevægelse i det øjeblik hun bøjer sig ned for at plukke en blomst. Hun er en besjælet del af naturen. Solens lys fanger de gule mælkebøtter i en lysning i haven som kontrast til forgrundens og venstre sides skyggelagte grønne græs, hvor flere af mælkebøtterne er afblomstrede og har forvandlet sig til de karakteristiske smukke hvide pusteblomster. Den diagonale sti i venstre hjørne giver kompositionen dynamik og er i sig selv også næsten forsvundet i græsset. Ingen himmel er synlig. Det et lille fortættet rum, afgrænset af havens hække og træer, hvor alt vibrerer af lys og skygge og af sommer, sol, blomster og græs.