Karl Madsens fortegnelse over Johan Thomas Lundbyes malerier, 1895, nr. 71, omtalt s. 64–65 og afb. s. 64.

Udstillet: Kunstforeningen, “Arbejder af Johan Thomas Lundbye”, 1893 nr. 497. Kunstforeningen, “Malerier af Johan Thomas Lundbye”, 1931 nr. 114a.

Litteratur: Karl Madsen, “Malerier af Johan Thomas Lundbye”, 1931, afb. nr. 14.

Proveniens: Købt af Kunstforeningen for 80 Rd. Bortloddet i Kunstforeningen i 1840, hér vundet af fuldmægtig Secher i Randers. Baron Juul Rysensteen (1893, 1895). Direktør Max Lester, dennes auktioner, del II, Winkel & Magnussen 26, 1924 nr. 64. Direktør A. J. Andersen (1931). Herr Leif Willer Andersen. Bruun Rasmussen auktion 105, 1959 nr. 198, afb. s. 35. Bruun Rasmussen auktion 123, 1960 nr. 144, afb. s. 45. Bruun Rasmussen auktion 149, 1962 nr. 170, afb. s. 33. Kunsthallen auktion 315, 1976 nr. 128, afb. s. 23. Bruun Rasmussen auktion 737, 2004 nr. 2044, afb. s. 50–51. Bruun Rasmussen auktion 102, 2005 nr. 9.

Karl Madsen beskriver motivet og tidspunktet for maleriets tilblivelse således: “[...] i August og September opholdt han sig i Kallundborg og Vallekilde og foretog Udflugter til Vognserup, Skarritsøen og det gamle Herresæde Vedbygaard. Han hjembragte fra disse Rejser mange kære Minder, en rig Skat af gode Studietegninger og Motiverne til de tre store og betydelige Billeder, der sysselsatte ham den følgende Vinter og det følgende Foraar. Det første af dem, Bugt af Kallundborg Fjord, ved Asnæs Skov, stod færdigt i December 1839 [...]. Syd for Fjorden, lige overfor Refsnæs, ligger Asnæs Dyrehave paa en smal Landtange; kort fra hvor Skoven slipper for et udyrket Overdrev paa den yderste Spids med enkeltstaaende forblæste Træer og afgnavede Tjørne, er ved en lille Vig et Par Huse, som kaldes Havnemark. Lundbye synes at have været her sidst paa Sommeren, men Billedet herfra viser os en Efteraarsdag med skyet Luft og gennembrydende Solstrejf; en hvid Kronhjort og en brun Hind spanker ud i Vandet; endnu er paa dette afsides Sted Dyrene - rigtignok kun Raadyr - de levende Væsner, man hyppigst møder og ser. Vandet er i Billedet noget farvet, men det brudte Lys paa Træernes visne Løv udmærket gengivet, og de smukke Linjer i Kysten og i Skoven giver det en egen stor og højtidelig Majestæt. Det synes at have været Lundbye kært, thi han har tegnet det flere Gange [...], smukkest i den Tegning, han afgav til Kunstforeningen, som købte Billedet.” (Madsen, 1895, s. 64–65).