Litteratur: Et af de tilbagevendende kendetegn i Kurt Trampedachs kunst er den centrale figur, som retter blikket mod beskueren med en insisterende intensitet. Her kan man ikke blot gå forbi - man er nødt til at involvere sig og bekende kulør: “Se og bliv set” synes at være den kontrakt, som kunstneren indgår med sit publikum - lige fra de stærke selvportrætter til de virkelighedstro voksdukker, som i 1970’erne netop fik folk til vantro at stoppe op på gaden. Trampedach har altid malet med en markant stoflighed, der med årerne blot er blevet mere og mere udtalt. I de senere værker gør dette sig især gældende: Maleriets flade bliver modelleret op med tubetykke lag af oliemaling og skaber en unik tre-dimensionel effekt - ja næsten en fusion af det skulpturelle og det maleriske. I videre forstand får værkerne et eget liv, som man skal være decideret hårdhudet for at kunne ignorere. Trampedach arbejdede på det udbudte værk i over syv år, malede det over, modellerede om, skar i det og tilpassede figurerne: Den mytiske Pegasushest, der som en kreativ kraft træder frem bag maleren, er flankeret af figurer med tydelige referencer til erotik og frugtbarhed: Figuren i midten er på én og samme tid barn og voksen: Naiv og reflekteret. Kurt Trampedach gik ikke ind i kunsten, han var i kunsten med en kompromisløshed, der betød, at han næsten voksede sammen med sit værk. Det var denne hudløse dedikation, der fik den anerkendte New York baserede gallerist Allan Stone til at rette blikket mod den danske maler, som med sit selvvalgte kunstneriske eksil i de franske Pyrenæer understøttede Trampedachs kunstneriske outsiderposition og internationale potentiale: “Allan Stone var tydeligt imponeret over urkraften i hans billeder og sagde bl.a. at det var det bedste maleri, der var kommet ud af Europa siden Balthus var slået igennem derovre.”, Mikael Wivel: “Kurt Trampedach" s. 230. Proveniens: Allan Stone Gallery, New York (ASG #64). Proveniens: Dansk privatsamling.