Thorvaldsens Museums fortegnelse over Martinus Rørbyes malerier, 1981, nr. M. 29.

Udstillet: Kunstforeningen, “Fortegnelse over M. Rørbyes arbejder”, 1905 nr. 16. Kunstforeningen, “Arbejder af M. Rørbye”, 1930 nr. 10.

Proveniens: Antagelig kunstnerens søster, Emma Eulalia Mülensteth, f. Rørbye. Dennes datter, Fernanda Riis, f. Mühlensteth (1905). Generalkonsul Valdemar Glückstadts samling, ikke dennes auktioner i 1918 og 1923. Direktør Max Lester, dennes auktion, Winkel & Magnussen 26, 1924 nr. 126. Kunsthandler Martin Grosell (1930), dennes auktioner, del II, Winkel & Magnussen 111, 1932 nr. 148.

“Måneskin og ildskær optog malerne af Rørbyes generation. Hos nederlandske malere som Aert van der Neer, hvis måneskinsstykker og ildebrandsbilleder hang i Det kongelige Billedgalleri på Christiansborg, lærte de sig at gengive månestrålernes gang gennem skyerne og lysets genskær i vandet. De følte sig også tiltrukket af landskabsopfattelsen hos romantikere som I.C. Dahl, der i billede efter billede skildrede nattestemninger ved månelys.” (Thorvaldsens Museum, “Martinus Rørbye”, 1981, s. 44).

Rørbye har foruden nærværende maleri bl.a. også malet to andre måneskinsbilleder; “Signal Kanonen paa Citadelsvolden i Maaneskin” fra 1828 (privateje) samt “Citadelsvolden i Maaneskin” fra 1839 (The Metropolitan Museum of Art, inv. nr. 2007.164.7).

Skagensmaleren P.S. Krøyer (1851–1909) genoptog og videreudviklede guldaldermalernes fascination af månelyset, og ligesom dem stod også han ude under den åbne himmel for at fange månelysets reflekser i vandet på lærredet (se kat. nr. 59).