Elisabeth Jerichau Baumann drog gennem sit liv på mange rejser rundt i Europa, og hun var også én af de få danske kunstnere, der i det 19. århundrede rejste til Orienten. Hen over vinteren 1869–1870 rejste hun således alene til Konstantinopel, Athen, Smyrna, Alexandria og Cairo, og igen i 1874–75 rejste hun derud.

Jerichau Baumann var en driftig forretningskvinde, der havde opbygget et stærkt netværk både i det kunstneriske miljø og blandt royale, og gennem sine kontakter ved det britiske kongehus fik hun adgang til et harem i Konstantinopel som én af de første kvindelige malere nogensinde.

Under sine rejser tog hun imod bestillinger og udførte portrætter af den osmanniske overklasse, og hun fandt inspiration til nye motiver som haremskvinder, vandbærere og pottesælgersker, som f.eks. maleriet “En ægyptisk pottesælgerske ved Gizeh” på Statens Museum for Kunst (inv. nr. KMS8791). Hun fik også hér skabt et netværk, der gjorde det muligt for hende at observere og få indblik i en, set med tidens øjne, meget mystisk og eksotisk verden.

I 1881 skrev hun bogen “Brogede Rejsebilleder”, hvori hun beretter om sine oplevelser på rejserne, livet i haremmet, og de personer og skikke, hun mødte.

Om Jerichau Baumanns orientalske motiver skriver Jerzy Miskowiak: “Europæisk kunst i 1800-tallet er fuld af ”lænestolsorientalister“ - kunstnere, der skabte sig en karriere på at male motiver fra Orienten uden at have besøgt området. Baseret på rejseskildringer og litterære forlæg kunne de for en udenforstående betragter male ret overbevisende skildringer af livet i eksempelvis Konstantinopel (Istanbul). Jerichau Baumann lod sig ikke nøje med at opleve Orienten på anden hånd. [...] De to ophold blev skelsættende, fordi de sammen med opholdet i Ægypten i 1870 gav hende adgang til en hel ny motivverden med haremsmystik og en sanselighed, som bragte hende på omgangshøjde med den mest aktuelle internationale kunst og ikke mindst et kunstmarked, som hungrede efter orientalske motiver.” (Jerzy Miskowiak, “Elisabeth Jerichau-Baumann. Nationalromantikkens enfant terrible”, Frydenlund 2018 s. 170).