Litteratur: Pernille Albrethsen: “Tal R - Maleri”, Strandberg Publishing, København 2023, omtalt s. 23 og geng. på dobbeltopslag s. 32–33. Proveniens: Contemporary Fine Arts, Berlin (label på bagsiden). Proveniens: Dansk privatsamling.

Værket “Wave Lamp” fra 1999 stammer fra kunstnerens gennembrudsår, som faldt sammen med hans sidste år på Det kongelige Danske Kunstakademi i København. I disse år havde maleriet som medium trange kår på den danske kunstscene og video- og installationskunst dominerede. Pernille Albrethsen beskriver, hvorledes Tal R i disse år ledte efter sin kunstneriske metode, hvor det traditionstunge maleri også kunne komme til at omfavne hverdagen og virkeligheden.

Metoden blev en særlig billedkomposition med en bort i bunden: “Borten bliver et afgørende greb for Tal R og kommer til at følge ham mange år frem. Man kunne også kalde det grunden eller fundamentet, men der er en pointe i at fastholde begrebet om en bort, den bane der løber rundt i kanten af en dug (...). Tal R siger selv, at 'borten er dér, hvor de beskidte fingre lander, når man sidder til bords'. Det er ikke kun en typisk Tal R-formulering, det er også et præcist billede på den rolle, borten spiller i de tidlige malerier (...) Det handler om at tage maleriet ned på jorden ved at pege på, at det også bare er en konkret fysisk ting blandt alle mulige andre ting i verden. 'Dengang gik jeg altid rundt og sagde, at et maleri jo bare er et lagen, nogle pinde og noget, der minder om makrel i tomat i forskellige kulører', siger han - hvilket fortæller noget om den energi, der blev lagt for dagen for at afmontere den højtidelige aura omkring maleriet. Det er i samme ånd, man skal forstå borten, som især har den funktion, at den skal minde om, at et maleri også bare er et stykke af vikeligheden. Man ser det tydeligt i flere af de tidliger malerier, fx 'Wave Lamp' (1999), hvor malingen fra motivet ovenover mere eller mindre tilfældigt har fået lov til at løbe ned over borten, og kulørte penseldupper lyser op på den brune bort. Det hele for at sige: Det er bare maling på lærred, dér hvor de beskidte fingre lander. Ikke så meget Maleri-hokus pokus dér)”

(Pernille Albrethsen, s. 22–23)