Udstillet: Charlottenborg 1890 nr. 619.

'Le peintre du soleil' - solens maler - med disse ord blev Schønheyder Møller meget poetisk og præcist karakteriseret af den franske forfatter og kunstkritiker Léon Bazalgette (1873–1928) i forordet til kunstnerens retrospektive udstilling på Palais de Beaux-Arts i Liège i 1908, tre år efter hans alt for tidlige død i 1905. Schønheyder Møller var nemlig stærkt optaget og fascineret af solen og lyset, hvilket også fremgår af dette værk. Som værkets titel indikerer, står vi midt i et tordenvejr, men til trods for de mørke skyer bryder solen igennem uden for billedet og lyser de korngule marker op og kaster skygger af landsbyens røde og hvide gårdhuse og fremkalder således mange fine overgange mellem lys og skygge.

Efter sin død gik Schønheyder Møller i glemmebogen, og det har han stort set været frem til i dag, hvor man ser en stærkt stigende interesse for kunstneren og hans værker. Han var en nær ven af Vilhelm Hammershøi (1864–1916), og i 2021 var han aktuel på udstillingen “Fremkaldelser. Vilhelm Hammershøi, Valdemar Schønheyder Møller og fotografiet” på Den Hirschsprungske Samling, og hans kunstneriske betydning er således ved at blive belyst.