Proveniens: Bruun Rasmussen auktion 490, 1987, nr. 488.

Lundbye og Frølich havde et langt og meget varmt venskab. De mødte hinanden gennem deres fælles ven maleren Thorald Læssøe (1816–1878) i 1838, og de næste tre år udviklede sig et meget tæt og nært venskab. Det var et for tiden typisk romantisk venskab, der bestod af dybsindige samtaler om tilværelsen og kunsten og meget stærke og dybe følelser mellem to passionerede unge mænd.

I 1840 rejser Frølich til sorg for dem begge til München for at videreuddanne sig, og en lang passioneret og følelsesladet brevveksling mellem de to er overleveret.

22/11 1840: Min kjære Lorenz! jeg vil begynde et Brev til dig, som jeg hver Dag savner og længes efter. Jeg kan ikke skjule for mig selv, og andre, at Du var min bedste Ven - det næstbedste Menneske, jeg har kjendt, ja kun hun, den elskelige Moder (…) kun hun staaer høiere hos mig (…)… - og videre 8/12 1840: ….. Her er mange gode Mennesker her, men Ingen, ikke En, som kan erstatte Dig eller kun komme dig nær i mine Øine.(…).

Citeret fra Lotte Thrane: “Tusmørkemesteren. 10 kapitler om Lorenz Frølich og hans tid", 2008, bd.1, s. 59 og 60.

Af Lundbyes dagbog fra julen 1844 fremgår det, at han på dette tidspunkt var meget mismodig - han skriver bl.a. juledag d. 25. december 1844: “Det gjør mit Hjerte godt den Tanke: at man kan dø - det er mine Ønskers Maal og jeg skal see det opfyldt engang!” Senere samme dag skriver han: “Ret nu modtog jeg Indbydelse til Valløe, nu vel! er der Plads til mig på Dagvognen, da følger jeg i morgen Lorenz Frølich derned. Uden Penge, uden Mad, uden Lyst, uden Liv - kun med Aandedræt - en dejlig Julegæst!!!-” Efter denne meget nedtrykte og ironiske kommentar skriver han et par dage senere nu med et helt andet og betydeligt mere opløftet sind igen i dagbogen nytårsaftensdag 1844: “Reise til Vallø. Efter et meget behageligt Ophold paa Vallø hos Cancelliraad Steenbergs, er jeg i dag vendt tilbage til Byen. Jeg skizzerede derude en Deel Landskaber og stiftede Bekjendtskab med en meget elskværdig Student Steenstrup, som i Aftes har været min Gjæst. Nu kommer det nye Aar; det begynder med inderligt Haab, Gud velsigne mig med Kraft og Lyst, at det maa blive bedre end det sidste.” Dagbogsnotater citeret efter Johan Thomas Lundbyes dagbøger, Kilder til Dansk Kunsthistorie (ktdk.dk) ved mag.art og ph.d. Jesper Svenningsen. Udgivet af Ny Carlsbergfondet. Nærværende portræt er Frølichs dybt indlevede og følsomme portræt af vennen under deres fælles ophold på Vallø i netop denne periode, hvor Lundbyes sindsstemning går fra juledagens dybeste mismod og melankolske tanker og kredsen omkring døden til nytårsaftensdags spirende glæde og tro og håb om bedre tider i det nye år. Et halvt år senere i sommeren 1845 rejser Lundbye til Italien, og de to venner sås aldrig mere.