I 1906 rejste Robert Storm-Petersen for første gang til Paris, hvor han udførte en række malerier, der dels er præget af jugendstilens slyngede linjeføring; dels af ekspressionistisk malemåde og særligt Edvard Munchs eksistentielt betonede motivverden. Blandt andre forbilleder for Storm P.'s tidlige værker kan nævnes enspænderen James Ensor (1860–1949) og Henri de Toulouse-Lautrecs (1864–1901) skildringer af parisisk folkeliv. Storm P. engagerede sig, i den første del af sin karrierre, fuldt og helt i modernismens opgør med den akademiske, naturalistiske kunst; bl.a. som medlem af gruppen “De Tretten” (med navne som Olaf Rude og Jais Nielsen) og i sin kortere tilknytning til kredsen omkring det tyske ekspressionisme-tidsskrift “Der Sturm”. Fra starten af 1920'erne forlod han den moderne kunsts yderste bastioner for at hellige sig det bladtegneri, der skulle gøre ham til én af Danmarks mest folkekære tegnere og humorister.