Thorvaldsens Museums fortegnelse over Jørgen Sonnes malerier, 1988, nr. S 83.

Udstillet: Udstillingsetiket på blændrammen. Kunstforeningen, “Arbejder af Jørgen Sonne”, 1925 nr. 22.

Proveniens: Etatsråd Jacob Hegel og hustru Julie Hegel, hendes auktion marts 1925 nr. 109, afb. Kunsthandler og -samler Martin Grosell (1925). Grosserer Carl Jacobsen.

Jørgen Sonne har lavet en gentagelse af motivet, som i dag er på Randers Kunstmuseum (inv. nr. 1379). Dette er nr. S 86 i Thorvaldsens Museums fortegnelse over Jørgen Sonnes malerier og blev udstillet på Thorvaldsens Museum & Aarhus Kunstmuseum, “Jørgen Sonne”, 1988 nr. 25. Om dette maleri skriver Bjarne Jørnæs i udstillingskataloget: “En spåkvinde behersker gruppen til venstre, klædt i mørk dragt og i færd med at spå en ung siddende kvinde. Et udvalg af karnevalsdeltagere ses på pladsen til højre, deriblandt en mand med skæg forklædt som kvinde med en hund som spædbarn, en Pulcinella og en mand med paryk og 1700-tals dragt. Netop l'ancien regime's påklædning synes at have været populær som karnevalsdragt, den ses ofte i værker af den nok betydeligste skildrer af det romerske karneval, bartolomeo Pinelli (1781–1835). Hans stik var kendte af alle Roma-farere den gang, og kunstnerne købte dem, hvis de da ikke studerede dem hos Thorvaldsen, der havde en stor samling af hans værker. [...] Scenen er henlagt til Trastevere, men den er konstrueret ved hjælp af studier. Huset til venstre [...] kan ikke have ligget på denne måde i forhold til pladsen foran S. Maria i Trastevere, som kirken i baggrunden ligner mest. Til udsigten mod Peterskirken findes en malet studie [...], til figurgruppen til højre en blyantstegning [...]. Sonne udførte to næsten identiske versioner af dette motiv, en i privateje, malet i Rom og signeret 1840, og Randers Kunstmuseums, som må være en gentagelse. Kunstforeningen i København erhvervede i 1841 en ”Carnevalsscene i Rom“ som det hedder ”paa Staffeliet“, hvilket kunne tyde på, at der er tale om et nyt maleri, altså gentagelsen i Randers. En af de to versioner, igen mest sandsynligt Randers-billedet, var udstillet på Charlottenborg 1843 under titlen ”En Spaaqvinde. Scene af det romerske Carneval“. Den første version, der måler 68×92 cm., tilhørte, da den blev udstillet i 1925, kunstsamleren M. grosell (Kunstforeningen 1925, kat. 22). Mange danske kunstnere udførte gentagelser af egne værker, Martinus Rørbye har forklaret hvorfor: ”Dog her i Rom byder det økonomiske ofte saadanne Gjentagelser, da det første Malerie som oftest, ved Modellens Dyrhed, bliver saa bekosteligt for Kunstneren, at det kun saare slet betaler sig, naar ikke en Gjentagelse nogenlunde bøder derpaa.“ (Hartmann 1950 p. 50).” (s. 63).