Litteratur: Mobilia august 1963, model afbilledet. Litteratur: “Kunsthaandværkets forårsudstilling 1952”, model udstillet og afbilledet s. 35.

Laurids Lønborg blev født i 1917 i Shanghai, Kina. Med dansk far og skotsk/kinesisk mor blev han dansk statsborger og forlod i 1937 familien i Shanghai for at rejse til Danmark for at aftjene sin værnepligt. Han startede sin forretning i kurveflet i Danmark under krigen med en produktion af stråhatte og julebukke. I løbet af nogle år havde han adskillige damer beskæftiget med flettearbejde, og julebukkene blev udskiftet med spanskrørsmøbler og brugsgenstande af sort jern med omviklinger af peddigrør. Han indledte i begyndelsen af 1950’erne et samarbejde med arkitekt Grete Jalk, som tegnede en stol og en taburet med et let jernstel. Stolen blev udstillet på Kunsthaandværkets forårsudstilling i 1952 og produceret i et begrænset antal, og spisebordsvarianten var bl.a. brugt i Jørn Utzons hjem. Selv om stolen ikke blev en salgssucces på det tidspunkt, fortsatte Laurids Lønborgs forretning med at vokse støt. I samarbejde med danske og svenske designere producerede han i løbet af de næste 20 år adskillige salgssucceser til eksportmarkederne, figurer, lysestager, blikdåser, bakker og boligtekstiler i farverige designs, og ikke mindst ”Champagnebrusen” med dansende kugler på en fod af sort jern, som fandt vej til selveste Pablo Picassos hjem. Med eksport til over 50 lande var Laurids Lønborg én af den danske brugskunsts største pionerer. Grete Jalk og Laurids Lønborg havde en mangeårig kontakt og korrespondance, og Grete Jalk var arkitekt og rådgiver i forbindelse med indretningen af Laurids Lønborgs nye hjem på Østerbro i slutningen af 1950’erne.