Proveniens: Auktion, Malerisalen, Studenterforeningen, 1917 nr. 10 (her med titlen Johannes Døberen). Maleren Peder Mønsted (1859–1941). Dennes dødsbo, solgt Winkel & Magnussen auktion 281, 1941 nr. 394 (her med titlen 'Johannes den Døber'.

Ovenstående auktioner fra hhv. 1917 og 1941 identificerer begge figuren i nærværende studie som Johannes Døberen. Studien rummer imidlertid ingen direkte referencer til Blochs fremstilling af Johannes Døberen i 'Kristi Dåb' (1870) i Bedestolen i Frederiksborg Slotskirke i Hillerød. Den lysende glorie reserverede Carl Bloch til sine Kristus-figurer og de fleste bærer, som her, en rødlig dragt/kappe. Studien har lighedspunkter med 'Kristi Opstandelse' (1877) i Sankt Jakobs Kirke i København og 'Kristi Opstandelse' (1873) i Bedestolen, men også med 'Nadveren' (1876) fra samme sted. De fremstiller alle en beslægtet Kristus med opadvendte øjne og glorie. Nærværende studie har givetvis tjent som en art tronie til én eller flere af disse Kristus-fremstillinger.

Modellen var uden tvivl Carl Blochs hustru Alma Bloch, født Trepka (1842–1886). Det karakteristiske ovale ansigt, den stærke næseryg, den markante kløft i hagen og en slående portrætlighed illustrerer her for første gang, at Bloch brugte sin elskede hustru som model til sine Kristus-fremstillinger.

Følgende citater fremført i tiden efter Carl Blochs død i 1890 understreger dette.

I en række erindringsartikler publiceret i tidsskriftet Aaret Rundt samme år skriver forfatteren Nikolaj Bøgh (1845–1905):

”… hendes Skjønhed saa stor, at den faldt sammen med hans kunstneriske Ideal, saa han i alle sine hellige Billeder kunde male hende, snart som Engelen, snart som selve Kristus – man kjender hendes Aasyn allevegne i disse Billeder”. (Nikolaj Bøgh, i Aaret Rundt, 1890, s. 248).

Kritikeren og litteraten Georg Brandes (1842–1927) kendte Alma Bloch fra ungdomsårene og portrætterer hende år senere i erindringsværket Levned:

”Alma Trepka var dronningelig, hendes Bevægelser langsomme, hendes Væsen klart og roligt – Carl Bloch kunde af hendes Aasyn udvikle en Mariatype, ja endog en Kristustype uden væsentligt at ændre Ansigtslinjernes Oval…” (Georg Brandes, Levned I, 1905, s. 231).

Dette studie er 'the missing link' mellem ovenstående citater og Blochs kunstneriske brug af Alma som model for sine Kristus-figurer.

Bruun Rasmussen vil gerne takke kunsthandler Peter Titelbech for ovenstående tekst og research om sammenhængen mellem Blochs Kristusskildringer og Alma Bloch.