Thorvaldsens Museums fortegnelse over Martinus Rørbyes malerier, 1981, nr. M. 25.

Udstillet: Kunstforeningen, “Fortegnelse over M. Rørbyes arbejder”, 1905 nr. 17. Kunstforeningen, “Arbejder af M. Rørbye”, 1930 nr. 12.

Litteratur: Jesper Svenningsen, “Udlært i stort og småt. Rørbye som Eckersbergs protegé” i “Martinus Rørbye. Det nære og det fjerne”, udstillingskatalog Øregaard Museum, Skovgaard Museet, Nivaagaard og Ribe Kunstmuseum, 2014, afb. s. 75.

Proveniens: Arkitekt Frederik Lauritz Levy (1905). Kunsthandler Martin Grosell (1930), dennes auktioner, del III, Winkel & Magnussen 114, 1932 nr. 144. Bagermester Rein van Hauens samling (1932). Dr. Alice Reyn, dennes auktion Bruun Rasmussen 517, 1988 nr. 91, afbildet s. 79. Bruun Rasmussen auktion 522, 1989 nr. 69, afb. s. 60. Kunsthallen auktion 502, 1999 nr. 45, afb. s. 17, samt på forsiden af katalog. Christie's, London, Old Masters Part, 19th Century Paintings and Drawings from a Private Collection, 2. juli 2025 nr. 16.

Martinus Rørbye var elev af C. W. Eckersberg og regnes for en af Guldalderens betydeligst malere.

“Måneskin og ildskær optog malerne af Rørbyes generation. Hos nederlandske malere som Aert van der Neer, hvis måneskinsstykker og ildebrandsbilleder hang i Det kongelige Billedgalleri på Christiansborg, lærte de sig at gengive månestrålernes gang gennem skyerne og lysets genskær i vandet. De følte sig også tiltrukket af landskabsopfattelsen hos romantikere som I.C. Dahl, der i billede efter billede skildrede nattestemninger ved månelys.” (Thorvaldsens Museum, “Martinus Rørbye”, 1981, s. 44).

Inspireret af disse forbilleder malede Rørbye en række værker med måneskin som centralt motiv, herunder Signal Kanonen paa Citadelsvolden i Maaneskin (1828, privateje) og Citadelsvolden i Maaneskin (1839, The Metropolitan Museum of Art inv. nr. 2007.164.7).

Det foreliggende værk er knyttet til en særlig begivenhed i Københavns historie. Den 1. november 1828 blev prins Frederik (den senere Frederik VII) gift med prinsesse Vilhelmine Marie, datter af kong Frederik VI. Brylluppet blev fejret som et nationalt festøjeblik, der markerede hovedstadens genrejsning efter årtiers krig, brand og økonomisk krise. Store dele af byen blev illumineret med fakler, og byens rum forvandledes til levende lysscenarier.

I dette maleri har Rørbye skildret, hvordan soldaterne på Kastellet bidrager til festlighederne ved at oplyse byens yderste forpost med fakler. Kontrasten mellem ildens varme skær og den kølige månebelyste nattehimmel er karakteristisk for Rørbyes sans for stemning og atmosfære. Værket indfanger et både historisk og poetisk øjeblik, hvor romantikkens lysfølsomhed møder samtidens festkultur.