Proveniens: Erhvervet af nuværende ejers far, scenograf Peter Høimark (1937–2004), da han i forbindelse med den indledende research i Skagen i forbindelse med produktion af filmen ”Hip Hip Hurra” (1987) var på besøg i en ældre fiskers hjem, hvor maleriet var en del af et panel i en gammel fyldingsdør, som fiskeren fortalte, han havde erhvervet fra Krøyers hus. Peter Høimark erhvervede døren i bytte for en ny dør samt en frokost på Brøndums Hotel for fiskeren og hans venner.

Nærværende maleri er et studie til Krøyers store “Sankt Hans-blus på Skagen strand” fra 1906, med målene 150×257 cm (deponeret Skagens Kunstmuseer (DEP5)).

P. S. Krøyers tanke om at skildre vennerne fra Skagenskolonien omkring et bål ved Skt. Hans opstod i begyndelsen af 1890'erne. Efter flere udkast og skitser, heriblandt nærværende, færdiggjorde Krøyer maleriet “Sankt Hans Blus paa Skagen Strand” i 1906. Det skulle blive hans sidste store værk, og det var noget af en kraftspræstation af ham at fuldføre det store maleri.

En lignende skitse med samme motiv “Marie Krøyer og Hugo Alfvén står ved en båd på stranden” fra 1903 (H. Chr. Christensens fortegnelse over P. S. Krøyers malerier, 1923, nr. 727) blev solgt på Bruun Rasmussen auktion 486, 1986 nr. 1, afb. s. 14). Samme år udfører Krøyer en større gennemarbejdet skitse af hele scenen på stranden med næsten alle personer til stede: “St. Hansblus på Skagens strand” (fortegnelsen nr. 725, denne solgt Bruun Rasmussen auktion 870, 2017 nr. 27), men UDEN Hugo Alfvén og Marie Krøyer, de var nemlig ikke til stede. De kom først til Skagen senere på sommeren, hvor Krøyer så kunne lave sin skitser.

Historien om Hugo og Maries forhold er fuld af både forelskelse, svig og smerte. Hugo Alfvén havde i efteråret og vinteren år 1900 været i København i forbindelse med sit virke som komponist. Her benyttede han tiden til at gå på udstillinger og så bl.a. nogle malerier på Den Hirschsprungske Samling af P.S. Krøyer forestillende Marie. I Hugo Alvén, ”Minnen”, Stockholm 1972 s. 99 skriver han bl.a. ”en sköna kvinna hade jeg aldrig sett, och gestaltens grace og elegans gjorde mig alldeles förhäxad”. Han blev stærkt interesseret i at lære hende nærmere at kende, men hørte kun dårligt om hende, når han spurgte, så han slog Marie ud af hovedet. Det ændrede sig aldeles, da han mødte hende i Taormina på Sicilien i 1902, hvor hun var taget ned med datteren Vibeke på rekreation. Egentlig skulle hun være rejst, før Hugo kom med en fælles bekendt til Taormina. En forstuvet fod betød, at Marie måtte blive. Det var mere eller mindre kærlighed ved første blik, da de mødtes. Marie drog efter opholdet på Sicilien og deres møde til Paris, hvor Krøyer opholdt sig, for at bede om skilsmisse. Det afviste Krøyer naturligvis. Han troede forelskelsen ville gå over, men nej. Det forelskede par fortsatte med at mødes både i Skagen, København og i udlandet. Da Marie i 1905 blev gravid med Hugos barn, måtte Krøyer indse at slaget var tabt. Skilsmissen var en realitet i 1906. Marie og Hugo levede et stormfuldt ægteskab i Sverige, hvor han flere gange var hende utro. I 1926 mødte han en 20 år yngre kvinde. Han ønskede skilsmisse, det ønskede Marie ikke! Det endte dog med et endeligt brud i 1936. Marie boede de sidste år i Stockholm, hvor hun døde i 1940.