Constantin Hansen

”Kan Du sige mig hvad der kommer efter Kobberalderen? Guldalder har der aldrig været i min Lomme. Sølvalderen har hørt op og jeg gjemmer kun på 3 bajoc, for dog endnu at holde på Kobberalderen så længe muligt. Naar Jernalderen kommer saa har man ikke andet i Lommen end sin Portnøgle.” (Constantin Hansen i et brev hjem til Th. Bindesbøll 1839).

Constantin Hansen begyndte sin uddannelse hos sin far, portrætmaleren Hans Hansen (1769-1828), og var under hans indflydelse tidligt i sin kunstneriske karriere optaget af portrætmaleriet i traditionen efter Jens Juel, som var farens store forbillede. I 1816 begyndte Constantin Hansen på Det Kongelige Danske Kunstakademis bygningsskole, men skiftede i 1825 til kunstakademiets malerskole og blev i 1829 elev af C.W. Eckersberg.

Under Eckersbergs indflydelse var Constantin Hansen meget optaget af arkitekturmaleriet, og da han i 1835 modtog et rejselegat, tog han til Italien og Rom for især at studere de gamle antikke bygningsværker. Inspirereret af Eckersbergs romerske prospekter malede han her flere olieskitser under åben himmel. I disse skitser kommer hans store forståelse for arkitekturens former, perspektivet, farverne og lys og skygge til fulde til udtryk, og de peger i høj grad frem mod impressionismens friluftsmaleri. Det var i Rom i 1837, at Constantin Hansen malede sit hovedværk ”Et selskab af danske kunstnere i Rom”.

Under sit næsten 10 år lange ophold i Italien rejste Constantin Hansen blandt andet til Napoli og Pæstum i selskab med kunstnerkollegaen Jørgen Roed og til Capri med Christen Købke for at tegne og male. Sammen med dekorationsmaleren Georg Hilker (1807-1875) studerede han de antikke fresker i Napoli og Pompeji. Det var netop i samarbejde med Hilker, at Constantin Hansen allerede i Rom påbegyndte de første udkast til udsmykningen af Københavns Universitets forhal, og det var for at udføre denne store rumudsmykning med motiver fra den antikke mytologi i pompejansk stil, at Constantin Hansen tog tilbage til Danmark i 1844. Opgaven var langvarig og afsluttedes først i 1853.

Desværre var interessen for den antikke mytologi i mellemtiden, under påvirkning fra de nationale strømninger, dalet til fordel for den nordiske mytologi, hvis motivkreds Constantin Hansen efterfølgende tog op. I de senere år dyrkede han især portrætmaleriet igen.