Wegners vidundere
Hans J. Wegner er svær at komme udenom, når man ser tilbage på dansk møbelkunsts storhedstid. Vi sætter nu en usædvanlig lang række af hans møbelklassikere på Traditionel Auktion den 29. september – fx en sjælden variant af "Bukkestolen“ og ”Krokodilleskabet“ fra 1950.
|
”Man kan ikke lave noget, der er endeligt!”Sådan udtrykte Wegner sig i 1992, da han så tilbage på et langt liv i møbelkunstens tegn. For ham var det perfekte møbel en utopi. Opfattelsen gav sig udslag i en særlig arbejdsmetode, som han fulgte livet igennem. Mange af hans møbler fungerede som arketyper, der siden blev videreudviklet i andre variationer. Derfor kan man se reminiscenser af “Kinastolen“ i “Y-stolen", ligesom skaldesignet og foldemøblet blev et tema, han vendte tilbage til igen og igen. Wegner var således ikke bange for at eksperimentere. Hvert enkelt forsøg betragtede han som et stadie på vejen og fejlskud som en del af den kreative proces. ”Bukkestolen“ kastede han sig over i 1950’erne, og serien spænder fra den mest udbredte "Savbukkestol" til flere sjældne prøvemodeller for snedkermester Johannes Hansen. I 1959 nåede han frem til de udbudte egetræstole, der ikke tidligere har været set på auktionsmarkedet og adskiller sig fra de andre varianter ved det kraftfulde grafiske udtryk, de tilspidsede kileben og fraværet af sprosser mellem disse. Stolen blev præsenteret på Snedkerlaugets Udstilling i tilblivelsesåret og har været ejet af arkitekt og Kgl. Bygningsinspektør Svenn Eske Kristensen. |
Krokodillens rygEt møbel, der ligner skindet på en krokodilles ryg, lyder umiddelbart mærkeligt. Det er ikke desto mindre tilfældet med et andet af Hans J. Wegners perler på designauktionen i Bredgade. Det gælder et dækketøjsskab, der med sine smukt udskårede låger hører til hans mere sjældne møbler. Krokodilleskabet blev formgivet og udført til Billedskærerlaugets Udstilling i 1950 og vidner om, at Wegner stillede store krav til sig selv og sine samarbejdspartnere. Wegner var oprindeligt udlært snedker i sin fødeby Tønder. At han allerede som dreng skar små figurer ud af træklodser, som faren, der var skomager, brugte til skoskabeloner, vidner om hans livslange interesse for træet som materiale. Således mestrede Wegner tidligt brugen af værktøj og udviklede med tiden sin enestående sans for æstetik, form og tekstur. Med sit smukke ornementeringsarbejde trækker det udbudte Krokodilleskab linjer til de billedskærerarbejder, Wegner udførte i sin ungdom. |
|
Bag om stolens mester
Historien om Wegner handler også om skomagersønnen fra Tønder. Han kom i lære hos den lokale snedkermester Stahlberg, og efter afsluttet snedkeruddannelse i hjembyen drog han i 1935 til København for at aftjene sin værnepligt. Her besøgte kan Snedkerlaugets Møbeludstillinger og indså, at han måtte dygtiggøres sig og blev derfor i 1936 optaget på Kunsthåndværkets Møbelskole på Kunstakademiet. Wegner fik dog aldrig færdiggjort sin uddannelse som møbelarkitekt, da han i 1938 blev ansat af Erik Møller og Arne Jacobsen til at tegne møblerne til det nye rådhus i Aarhus.
Wegners dobbelte baggrund banede vejen for hans indgående fornemmelse for træets egenskaber og enestående sans for formgivning. Han besad imidlertid ikke alene æstetiske og håndværksmæssige principper – møblerne blev også skabt på baggrund af dybdegående analyser af kropsstillinger. Wegner tegnede sin tids formsprog i 1950’erne og står som en af de mest markante og produktive formgivere i Danmark. Han udviklede sit særegne design som en kombination af moderne funktionelle former og gamle danske håndværkstraditioner. Resultatet er en lang række møbler, som er fulde af poesi, overskud og fantasi – og som fortsat står på ønskelisten hos mange designentusiaster verden over. Sammen med kollegaen Finn Juhl fik han sat dansk møbelkunst på verdenskortet, og de to blev de vigtigste eksponenter for ”Danish Modern“.
