Transsylvanske mønter fra Ragoczy-slægten

Mens den ældste historie omkring den udbudte møntsamling fortaber sig i det uvisse, vides det med sikkerhed, at samlingen har tilhørt Johannes Walther Franz Lothar Valerius Ragoczy, som indvandrede fra Schlesien til Danmark i 1898. Sammen med Louis H. Poulsen skabte han en lønsom forretning som lædervaregrossist og opbyggede en af Nordens førende lædervarevirksomheder med hovedkontor i Amaliegade i det centrale København.

Valerius Ragoczy havde et stort hjerte for kunst, historie og litteratur og var samler med stort S. Blandt andet ejede han adskillige malerier af berømte kunstnere som Jens Juel samt en bogsamling med sjældne værker af Tycho Brahe.

Hans mest bemærkelsesværdige samling bestod af danske og norske mønter, som blev solgt på auktion i 1959 og 1961. Flere af mønterne er indtil nu forblevet i Ragoczy-familiens eje og har derfor været ukendte for både samlere og forskere. Det er dem, som er at finde på vores kommende møntauktion.

Transsylvanien er nok især kendt for den famøse Grev Dracula og blodtørstige vampyrer, men i virkelighedens verden danner området også baggrund for en fascinerende og kompleks historie om huset Rákóczi, der har spillet en altafgørende rolle i skabelsen af en national identitet.

Af slægtens mange historiske medlemmer kan blandt andet nævnes Sigismund Rákóczi (1544-1608), der havde en glorværdig karriere i krigene mod ottomanerne. Han blev i 1607 udnævnt til fyrste af Transsylvanien af den siebenbürgiske Landdag og havde ved sin død skabt sig så store formuer, at hans slægt blev den rigeste i Ungarn. Sigismunds søn, Georg I Rákóczi (1593-1648), var prins af Transsylvanien fra 1630 til 1648 og var overbevist protestant og dermed i åben modsætning til det habsburgske monarki.

På vores kommende møntauktion er det tid til atter at lade sig forføre af de sublime kvaliteter, der kendetegner Karsten Kolds samling, når vi udbyder anden del af den mindeværdige samling. Her vil udtrykket ”den svære toer” ikke kunne anvendes til denne sidste del af samlingen, der endnu engang udelukkende byder på det sublime – det svære bliver at vælge.

Fra Karsten Kolds samling finder man også et sublimt eksempel på en kombination af sjældenhed og kvalitet, nemlig den udbudte piaster fra 1624 fra Christian IV, der både historisk og numismatisk set er enestående. Her er tale om Danmarks ældste kolonimønt, det smukkeste eksemplar af de kun ganske få i privateje og en bemærkelsesværdig proveniensrække af store numismatikere fra begyndelsen af 1800-tallet til i dag. Man køber ikke kun en uhyre sjælden mønt, men et vigtigt stykke dansk renæssancehistorie og i tilgift et stykke samlerhistorie, som man ovenikøbet selv kan blive en del af. Tøver man, kan man blot håbe, at køberen er noget ældre end en selv, for ellers kommer chancen næppe igen.