Guldalderen, skystudier og en gliedermann
Den danske guldalder – det 19. århundredes eminente epoke i dansk kunst – fortsætter med at spille en stor rolle på vores auktioner. Det samme gør sig gældende i Bredgade den 8. juni, hvor vi kan præsentere malerier af Christen Købke, C.W. Eckersberg og Martinus Rørbye samt en gliedermann-figur givet i gave af Bertel Thorvaldsen.
Perioden fra 1801-1864 er kendetegnet ved en blomstrende kunstscene trods landets store kriser i form af nederlag i samtidens krige og økonomisk og territorial smalhals som følge. Nationen havde brug for åndelig genrejsning, hvilket skete gennem musik, litteratur og ikke mindst malerkunsten.
Fra et køkken i København
C.W. Eckersberg og hans elever fra Kunstakademiet står som centrale figurer i fortællingen om den danske guldalder. Det gælder ikke mindst Christen Købke, der regnes for en af periodens betydeligste malere. Denne gang bidrager han med en kærlighedserklæring til familiens hjem i København. I værket ”Nedgang til et køkken” kommer vi tæt på kunstnerens ’lille’ verden med udsigt gennem en køkkendør nær Dosseringen. Maleriet er en del af en afskedsserie, som alle skildrer hjemmet, der til stor sorg for familien måtte sælges efter faderen døde i 1843, og moderen derfor et par år senere var nødt til at afhænde huset. På den måde blev Købkes malerier fra forskellige steder i huset også en hyldest til hjemmet for kunstneren.
|
Vi bevæger os videre ud i København med ikke færre end 15 tegninger af H.G.F. Holm – også kaldet ”Fattigholm” pga. en tilværelse præget af armod fra barnsben til graven. På trods af de vanskelige kår formåede han at blive kendt for sine skildringer af livet i hovedstaden. Her er det ikke det nære og private, men snarere det nationale og historiske, vi ser portrætteret med fokus på kendte bygninger fra f.eks. Amalienborg Slotsplads, Langelinie og Christiansborg. Det hele er udført med stor nøjagtighed og detaljerigdom, som også var kendetegn for kunsten fra perioden. |
|
Moralsk forfald og motiver fra syden
Fokusset på detaljer og nøjagtighed lå også indlejret i C.W. Eckersbergs virke, både som læremester for en hel generation af danske kunstmalere og i hans eget arbejde med de mange forskellige genrer, der var oppe i tiden. I hans serie af malerier om ”En falden piges historie” ser vi nærmere på del tre af fire med et værk, der viser titelpersonen siddende på et fattigt kvistkammer i færd med at sminke sig til et maskebal. Detaljer i billedet antyder, at pigen stadig er midt i faldet frem for på vej mod en generobring af den tabte ære. Serien rummer en klar morale om ægteskabets dyder og er samtidig et eksempel på tidens interesse for borgerskabets liv og sociale rammer.
|
|
Eckersberg rettede dog også blikket udad og tog på længere studierejser sydpå, hvor han fandt inspiration til de teknikker, han gav videre til sine elever, bl.a. det at male motiver under åben himmel – ”plein air”-maleriet. Det ser vi bl.a. brugt i en række skystudier af f.eks. P.C. Skovgaard, Christen Købke og Fritz Petzholdt, der ligger i helt naturlig forlængelse af Eckersbergs store videnskabelige interesse for vejrfænomener. Skovgaards skystudie rummer en præcis dagsangivelse: ”Ti[rsdag] 11 Juni 1844” og muligvis også tidsangivelse: [kl.] ”3”, som er indridset i den våde maling. Det giver et fint indtryk af skystudiens funktion som en omhyggelig registrering af vejrfænomener. Ved at arbejde hurtigt kunne Skovgaard skildre et øjebliksbillede af himlen og vejret på en given dag på et givet tidspunkt. Arbejdet i felten kunne også vare længere tid, hvilket Martinus Rørbyes dagbogsbeskrivelser om tilblivelsen af et værk fra klostret St. Benedetto i Italien også vidner om – med de forskellige vejrmæssige udfordringer noteret undervejs. |
|
|
En Gliedermann i gaveDet var ikke altid kun inspiration og motiver, som de danske kunstnere hentede med hjem fra Sydeuropa. I den mere kuriøse ende af auktionens udbud af emner fra guldalderen finder vi en gave givet af Bertel Thorvaldsen til den danske portrætmaler Niels Peter Holbech under dennes besøg i Rom. Den unikke Gliedermann-dukke blev brugt som forlæg til at male efter, men den mandshøje figur var også til stor glæde som legetøj for kunstnerens datter hjemme i Danmark. Den senere baronesse og fabrikant Ursula Dahlerup har i sin selvbiografi omtalt dukken på følgende vis: |
|
”Far havde en stor Gliedermann, som han havde bragt med hjem fra Italien – Klittermand kaldte jeg ham. Den var i naturlig størrelse, og alle leddene var bevægelige og skruedes med nøgle. Vi klædte "Klittermand" på med fars tøj, høj hat og silkelommetørklæde (…) så var han faderen i vore lege, far var min lille Christian og jeg ’en lille venlig og kærlig moder’.”
Ursula Dahlerup
For yderligere information, kontakt os venligst:
|
|
Julie Arendse VossJulie Arendse VossAfdelingsleder / Ældre kunst / København |
|
|
Birte StokholmBirte StokholmVurderingssagkyndig / Ældre kunst / København |
|
|
Søren Kjerk HolmstrupSøren Kjerk HolmstrupVurderingssagkyndig / Ældre kunst / København |