Fernando Amorsolo (1892-1972) opnåede stor national og international anerkendelse i sin samtid. Hans værker, der anses som selve indbegrebet af filippinsk kultur, blev et vigtigt led i processen med at skabe en identitet som selvstændig stat. De tre Amorsolo-værker blev erhvervet i Filippinerne i 1935 af Niels Bach (1885-1973) og er herefter nedarvet i familien. Niels Breinholt Bach var uddannet kemiingeniør og rejste efter endt uddannelse og kort før 1. verdenskrigs udbrud til Java, hvor han fik arbejde på en hollandsk sukkerfabrik. I forlængelse heraf fik han tilnavnet ”Java-Bach”. I 1923 købte Bach en stor sukkerrørsplantage på Filippinerne og grundlagde firmaet ”Bachs Cane Sugar Co A/S 1923”.

Amorsolo er kendt for sin evne til at indfange samspillet mellem lys og skygge. Han hentede bl.a. kunstnerisk inspiration fra flere af de største europæiske kunstnere, som barokmaleren Diego Velázquez (1599-1660), de franske realister og impressionister som Édouard Manet (1832-188) og Claude Monet (1840-1926) og de samtidige spanske kunstnere Ignacio Zuloaga (1870-1945) og Joaquín Sorolla (1863-1923). Især Sorolla og dennes brug af sollys til at skabe dramatiske effekter og kontraster blev en stor inspirationskilde.  Amorsolo anvendte lyset til at fremhæve sine figurer og indhylle dem i en særlig glød, og det var især dét, der adskilte ham fra hans samtidige filippinske kunstnerkolleger, og det der regnes for at være et af hans største bidrag til malerkunsten.