Kjærholm var både uddannet møbelsnedker og arkitekt, og det gav ham en enestående sans for at forene håndværk og æstetik. Hans produktion bærer præg af en dyb kærlighed til materialet og en bestræbelse på at udnytte det til dets yderste. Med sine snedkermæssige færdigheder lod Kjærholm det kolde, industrielle stål forvandle til håndværksmæssig skønhed. Genistregen bestod i at bøje stålet som var det en papirsflyver og undlade brugen af samlinger og svejsninger. Denne forvandling af stål til et nærmest organisk materiale er karakteristisk for Kjærholms møbler og hæver dem op på et niveau for sig i dansk møbelhistorie. 

Kjærholms minimalistiske og stringente formsprog er stærkt inspireret af billedkunstneren Piet Mondrian og Bauhaus-arkitekterne Gerrit Rietveld og Mies van der Rohe. Derfor betragtes Kjærholm også som en af de fremmeste danske repræsentanter for den internationale modernisme, men var samtidig dybt forankret i den danske møbeltradition. Kjærholm afsluttede sin lange karriere som professor ved møbelskolen på Kunstakademiet i København i årene 1976-80.