Morten Grunwalds kunstsamling på auktion
De fleste kender ham nok fra rollen som Benny i de legendariske Olsen Banden-film og som Maudes kulturrevolutionære ven i Matador. Hvad de færreste ved er, at han ved siden af sit virke som folkekær skuespiller og teaterdirektør nærede en stor kærlighed til billedkunsten. En lang række værker fra Grunwalds samling kommer nu under hammeren.
En af dansk film- og teaterhistories helt store skikkelser, Morten Grunwald, var dybt interesseret i kunsten, der blev hans personlige frirum og livslange passion. Nu sætter døtrene 48 værker fra Grunwald og hustruen Lily Weidings imponerende kunstsamling på auktion, heriblandt malerier af Per Kirkeby, Egon Mathiesen, Robert Jacobsen og Arthur Köpcke. De kommer under hammeren den 27. og 28. september på Traditionel Auktion i Bredgade 33 i København og på Netauktion den 27. september på bruun-rasmussen.dk. Blandt de udbudte værker finder man det spektakulære oliemaleri ”Flodfjældets skønhed” af en af dansk kunsthistories største navne, Per Kirkeby. Grunwald og Kirkeby var nære venner, og Kirkeby dedikerede gennem tiden flere værker til Grunwald. Det udbudte maleri har tidligere hængt over sofaen i hjemmet hos Grunwald og Weiding.
En daglig vitaminindsprøjtning og et hjem fyldt med kunst
”Den gode kunst, den gør livet værd at leve. Det er som at opleve kærligheden, og hvad er livet uden kærligheden, uden kunst? Det er et liv uden ilt.”
Morten Grunwald i 2011 i et interview til Vild Med Kunst
Spørger man Grunwalds familie, venner og kollegaer, er der ingen i tvivl om, at han havde en eminent sans for æstetik. Kunsten var hans ”daglige vitaminindsprøjtning”, som han selv har beskrevet det i en artikel i Hjemmet i 1978. Særligt kom det til udtryk i hans og hustruen skuespiller Lily Weidings hjem, først på Ternevej på Frederiksberg og senere i Skodsborg. Her levede og cirkulerede kunsten, hvor møblerne sommetider måtte vige pladsen for malerier, der til gengæld hyppigt blev skiftet ud med nyerhvervede. Der var således på ingen måde tale om en statisk samling, der ellers kendetegner mange samlinger.
|
|
”Morten elskede kunst, og han var altid på jagt efter ny inspiration og nye impulser. Man vidste aldrig, hvor længe et værk ville blive hængende derhjemme, for han var hele tiden ude og opdage ny kunst. Vi kunne alle være helt vilde med et maleri, han havde hængt op, men som pludselig var skiftet ud med et andet, han havde forelsket sig i,” fortæller datteren Tanja Grunwald, som sammen med sine ældre søstre Julie og Xenia mindes, hvordan deres liv med skuespillerparret altid har været omgivet af kunst. De blev som børn jævnligt taget med på museer som Louisiana og var også med, når forældrene flere gange rejste til New York for at se på kunst og mødes med kunstnere og dramatikere. |
På trods af sin hengivenhed til kunsten havde Morten Grunwald ikke et behov for at lave store armbevægelser omkring det; men fandt han ud af, at folk var interesseret i kunst, kunne han tale længe og passioneret. Når han udvalgte sin kunst, var det altid baseret på egne følelser, og ikke hvorvidt der var tale om et hot navn eller en sjælden samling.
”Kunsten skulle røre noget i ham og give ham glæde, mens han ejede det. Han har aldrig gået op i investeringer og den slags, og hans første store løn brugte han på kunst.”
Tanja Grunwald
Hun og søstrene husker, at et af hans første kunstkøb, et turkisgrønt kakkelbord af Bjørn Wiinblad, havde en mindre fejl i kaklerne, hvilket blev bemærket af en gæst. Som modsvar satte Grunwald et lille mærkat under bordet med ordlyden: ”Det som ikke er det perfekte, dét er kunsten” – og levede i det hele taget meget under den devise, når det gjaldt kunst.
Kunsten var hans personlige frirum
I slutningen af 60’erne var Morten Grunwald landskendt og aktuel i filmen ”Smukke-Arne og Rosa”. I rollen som Arne blev han i offentligheden hurtigt forbundet med den friske og snakkende fyr, men under overfladen var det kunsten, der i denne periode begyndte at optage ham. Det var ikke noget, han viftede med, og måske netop derfor blev kunsten en slags frirum for ham. Et sted hvor han i ro og mag kunne få lov til at dyrke æstetikken.
”Det gav ham en stor glæde at omgive sig med folk fra kunstverdenen og høre deres historier og se deres arbejde. Han brugte store dele af sin fritid på det – det var hans ”ting”. Så hang han ud i atelierer og på udstillinger med kunstnere og gallerister og knyttede venskaber i miljøet.”
Tanja Grunwald
|
Interessen for kunst startede netop gennem hans venskab med kunsthandleren Børge Birch, der introducerede Grunwald for flere danske kunstnere og nærmest oplærte ham i at se på kunst.
”Hans første kunstkøb bestod især af litografier af blandt andre Andy Warhol og Kurt Trampedach. Herefter fik han mere mod på kunst og gik også over til oliemalerier og skulpturer,” fortæller Tanja Grunwald. Kunstsamlingen udvidede sig hele tiden og talte til sidst også værker, der var foræret af kunstnere personligt til Grunwald såsom Per Kirkeby, Lars Ravn og Pierre Alechinsky. |
|
Byggede bro mellem kunst og teater
Morten Grunwalds kærlighed til især billedkunsten tog han med sig ind i teaterverdenen, som også var hans store, professionelle lidenskab. Som chef for Bristol Music Centers Theater bemærkede Grunwald i 1975 i bybilledet en plakat, hvis tryk var udarbejdet af den danske maler Richard Mortensen. Plakaten bar et politisk budskab med påskriften: ”Giv Danmark en kulturminister.”
|
Dette gav Morten Grunwald ideen til at bruge plakaten som kunstnerisk genre inden for teateret. Samme år kunne man således på facaden af Bristol Music Centers Theater opleve kunst af Richard Mortensen på plakater for flere af husets forestillinger. Det blev begyndelsen på hele den kunstneriske plakatproduktion, iværksat af Grunwald. Koblingen mellem teateret og kunstnerne fortsatte, da han efterfølgende blev direktør for Betty Nansen Teatret og senere Østre Gasværk, hvilket strakte sig over en periode på over 25 år. Her fik han på imponerende vis en række af nogle af tidens førende danske kunstnere til at skabe teaterplakater såsom Per Kirkeby, Richard Mortensen, Poul Gernes, Peter Brandes, Bjørn Nørgaard, Kurt Trampedach, Jan Sivertsen, Jens Birkemose og Per Arnoldi samt belgiske Alechinsky og franske Pierre Soulages |
|
Matador skulle bruge en kunstfreak
Også på tv kunne man for en stund opleve Morten Grunwald i sit kunst-es. I den succesfulde tv-serie Matador leverede han overbevisende rollen som den kulturrevolutionære billedkunstner og Maudes gamle tegnelærer, Ernst Nyborg. Selv har han udtalt i et interview, at hans store interesse for kunst sikrede, at seriens instruktør Erik Balling gav ham rollen:
”Da Erik Balling skulle bruge en kunstmaler, var det meget sjovt, at han valgte mig. Han vidste, at Ove Sprogøe og jeg var kunstfreaks, der gik på udstillinger sammen. Vi gik også tit på opdagelse i Galleri Birch og købte moderne, figurativ kunst. Jeg tror, det var derfor, han gav mig rollen.“
Morten Grunwald
For yderligere information, kontakt os venligst:
|
|
Niels RabenNiels RabenSenior specialist / Auktionarius / Moderne kunst & samtidskunst / København |
|
|
Niels Boe-HauggaardNiels Boe-HauggaardAfdelingsleder / Moderne kunst & samtidskunst / København |