Martinus Rørbye – fra Kastellet til Konstantinopel
Martinus Rørbye står som en af de mest centrale kunstnere i den danske guldalder. Hans virke er inkarnationen af periodens udsyn og rejselyst. På efterårets Liveauktion præsenterer vi hans værker fra 1820’ernes Danmark og fra den store udlandsrejse i 1830’erne.
På Liveauktionen den 30. oktober kl. 18.30 og en efterfølgende Onlineauktion den 3. november kl. 18 sætter vi fokus på den danske guldalder – en periode, der rammes ind af en række storpolitiske og økonomiske kriser i årene 1801-64. På trods af dem blomstrede ånds- og kulturlivet som aldrig før, og kunstnerne satte sig for at genopbygge den nationale identitet med afsæt i den danske natur og byens folkeliv. I dag betragtes den danske guldalder som en af de mest afgørende kunstscener i 1800-tallets Europa.
Rejsefeber i guldalderen
Azurblåt hav, solbeskinnet arkitektur og pittoresk folkeliv. Selvom fædrelandskærligheden og genopbygningen af den nationale identitet var på dagsordenen, havde periodens kunstnere også behov for luft under vingerne. Mange drog til Sydeuropa for at blive klogere på fremmede kulturer, studere oldtidens kulturskatte og finde nye motiver blandt det pittoreske folkeliv. De valfartede til kunstens centrum Rom, og med datidens transportmidler var rejserne krævende og varede ofte flere år.
|
Rørbyes KøbenhavnMartinus Rørbye (1803-48) var uddannet på kunstakademiet i København. I sine tidlige værker kredser han om motiver hentet i København, og på auktionen præsenterer vi et af hans særlige måneskins- og ildmotiver fra Kastellet. Anledningen til fakkeltændingen var brylluppet mellem prins Frederik og prinsesse Vilhelmine Marie i 1828. Året efter malede Rørbye det udbudte motiv fra Børsen, hvor byens folkeliv er i fokus. Her ser man en såkaldt ”amagerkone” tage sig en lur under parasollen, mens en ung mand ser længselsfuldt efter frugterne i hendes bod. |
På tur med RørbyeKærligheden til fædrelandet og de hjemlige folkelivsskildringer var ikke det eneste, der løb i Rørbyes årer. Han var den af guldalderkunstnerne med størst udlængsel. I 1834 begyndte han sin årelange rejse sydpå – til Paris, Rom, Grækenland og Athen – og som den eneste af kunstnerne nåede han helt til Det Osmanniske Rige, nærmere betegnet Konstantinopel i Tyrkiet. Rørbye havde en for sin samtid usædvanlig interesse for mennesker fra alle samfundslag. I skitsebøgerne skildrede han de fremmedartede steders beboere møjsommeligt og med stor indlevelsesevne – ligesom han gjorde det med arkitektur, møbler, frugter, klædedragter og dyr. Han beskrev også sine tanker om de fremmedartede steder i sine dagbøger, der derfor står som en af de bedste kilder til datidens kunstnerrejser. |
|
"(…) Dagen viiste mig endelig Constantinopel i heele sin Pragt; den fortjener sit store Navn. Det heele var mig som en nye Verden, utrolig fantastig."
Martinus Rørbye, dagbogsnotat fra 1836
|
Glimt fra Rom og KonstantinopelUnder Rørbyes lange rejse ankom han i oktober 1834 til Rom. Her skrev han, at han på et tidspunkt ikke følte sig helt rask og led af hjemve. Alligevel formåede han at male auktionens usædvanlige værk fra Colosseum, hvor han zoomer ind på arkitektoniske detaljer, den forårsgrønne bevoksning og en munk fanget i egne tanker. |
I december 1835 nåede Rørbye til Konstantinopel sammen med sin rejsemakker, arkitekten M.G. Bindesbøll. Fra denne del af rejsen byder auktionen på tegningen "Brønden ved Seraillets port, Constantinopel", hvor Rørbye giver os en bid af denne farverige by – indfanget under åben himmel. Figurer og motiver fra Rørbyes rejser fandt ofte vej til hans senere gennemarbejdede oliemalerier. Den udbudte tegning er et studie til maleriet "Brønden på Pladsen St. Sophie ved Serailets Port i Constantinopel" fra 1846, der i dag er en del af samlingen på ARoS.
Vil du vide mere? Kontakt venligst vores specialist:
|
|
Julie Arendse VossJulie Arendse VossAfdelingsleder / Ældre kunst / København |