Fernando Amorsolo (1892-1972) opnåede stor national og international anerkendelse i sin samtid, og da hans karriere var på sit højeste, udstillede han flere gange i både Filippinerne og udlandet, herunder i New York, Rom og Bruxelles. Han har da også fået tilnavnet ”The Grand Old Man of Philippine Art”.

Amorsolo arbejdede i en tid, hvor Filippinerne var under store forandringer – bl.a. kom østaten, der tidligere havde været en spansk koloni, under amerikansk herredømme i 1898. Amorsolo søgte mod den livsstil, som han havde stiftet bekendtskab med gennem sin barndom på landet, og som endnu ikke var blevet påvirket af amerikansk kultur. Selvom han blev inspireret af den vestlige verdens kunst, var det det filippinske landskab og den traditionelle filippinske kultur og landets skikke og erhverv, der optog ham. Han malede lyse, pastorale og solskinsfyldte scener af filippinernes dagligdag på landet – f.eks. bønder i færd med at høste ris, med madlavning, mangoplukning, tøjvask i floderne, til fester og på markeder. Han fokuserede også på filippinske skønhedsidealer og skabte en type – dalagang Filipina – en kvinde med træk, som for ham repræsenterende filippinsk skønhed, og som går igen i mange af hans værker.

Fernando Amorsolo voksede op på landet i Daet, men efter faderens død flyttede han med sin familie til Manila hos onklen Fabián de la Rosa (1869-1937), der var en anerkendt kunstner. Som 13-årig kom Amorsolo i lære hos ham. Han blev også elev på The Art School of the Liceo de Manila, og senere kom han ind på The University of the Philippines’ School of Fine Arts, hvorfra han dimitterede med stor udmærkelse. 

Amorsolo malede også portrætter, selvportrætter samt krigsbilleder under 2. verdenskrig. Da Filippinerne i 1946 blev en selvstændig stat, der søgte at skabe sin egen nationale identitet, blev Amorsolos værker, der blev anset som indbegrebet af filippinsk kultur, et vigtigt led i denne proces. Hans værker er blevet gengivet i adskillige undervisningsbøger, magasiner, aviser, turistbrochurer og reklamer siden da. Han modtog også flere hædersbevisninger og priser, bl.a. The Gold Medal of Recognition fra The UNESCO National Commission. Kort efter sin død i 1972 fik han posthumt hædersbevisningen National Artist of the Philippines, som den første kunstner nogensinde.