Elisabetta Sirani – portræt af en kvindelig barokkunstner

Fortællingen om oversete kvindelige kunstnere er de seneste år blevet fremhævet med god grund. Men den passer undtagelsesvist ikke på den bolognesiske barokmaler Elisabetta Sirani. Hun var begavet med et uomtvisteligt kunstnerisk talent og forretningssans, nød opbakning fra familien, og hendes hjemby Bologna hørte til blandt tidens mest progressive og liberale italienske byer. På auktionen den 29. november kan du byde på det tidligst kendte portræt lavet af kunstneren.

Elisabetta Sirani (1638-1665) fik en grundig uddannelse hos sin far Giovanni Andrea Sirani, der var elev af den bolognesiske mester Guido Reni, og allerede som 17-årig var hun at betragte som professionel. Hun malede og tegnede flittigt, samtidig med at en grundig træning med radérnålen betød, at hun var en af de første kvindelige kunstnere til også at mestre denne disciplin. Da Sirani var i midten af tyverne, blev faderen syg, og hun blev dermed ansvarlig for familiens værksted. Her udviklede hun en praksis, hvor hun tilbød undervisning til unge kvinder, således at de ikke, som det ellers var kutymen, skulle i lære hos deres ægtemænd, fædre eller brødre. Udover at åbne en af Europas første skoler for kvindelige malere, er hun også at takke for megen af den kunstneriske udvikling, der udsprang blandt de efterfølgende generationers kvindelige malere.

Portræt af den kristne martyr Dorothea

Sirani udviklede sig stødt og roligt væk fra Guido Renis klassiske indflydelse og begyndte at arbejde hurtigt, virtuost og ekspressivt. Nærværende portræt er et fremragende eksempel på netop denne stil; bred men sikker penselføring, elegant brug af lys og skygge og en rig palet. Kvinden på billedet er den bolognesiske adelsdame Ortensia Leoni Cordini. Hun er her portrætteret som den kristne martyr Dorothea, der blev henrettet af romerne år ca. 300, fordi hun nægtede at lade sig vie under henvisning til, at hun allerede var gift med Kristus. En romer gjorde grin med hende og bad hende om at få hendes mand til at sende ham frugter og blomster. En engel viste sig med en kurv med roser og æbler, og manden konverterede til kristendommen. Den stærke kvinde var et gennemgående tema hos Sirani. Andre eksempler i hendes produktion er ”Judith”, der skar hovedet af Holofernes og ”Timoclea”, som skubbede sin voldtægtsmand ned i en brønd.

Portrættet er elegant signeret og dateret på kvindens krave: MDCLX (1660). Dateringen gør dette nyopdagede værk til det tidligst kendte portræt af Sirani, bortset fra hendes selvportrætter. Hidtil har man troet, at det tidligste portræt var en anden version af nærværende portræt dateret 1661 nu på Chazen Museum of Art, Wisconsin inv. nr. 60.5.2. I Wisconsin-versionen bærer Ortensia Cordini dog både halskæde og diadem.

"I 1662, på højden af Siranis karriere og kun to år efter udførelsen af nærværende portræt, kaldte den florentinske maler Il Volterrano hende for ”den sikreste pensel, der fandtes i Bologna”. Hendes ekstremt sikre hånd betød, at hun på en karriere på blot 11 år malede omkring 200 malerier – fortrinsvis historiemalerier. Portrætterne er sjældnere, og man kender i dag kun omkring fjorten. Hun var kendt for at kunne male portrætter, som det her udbudte, på kun én model-seance. En anden grund til den store produktion var, at Sirani fuldt ud kunne hellige sig kunsten. Hun var ugift, havde ingen børn og var derfor fri for huslige pligter, som ellers ofte blev pålagt datidens kvinder og umuliggjorde enhver drøm om at blive fuldtidskunstner."

Søren Kjerk Holmstrup, vurderingssagkyndig i ældre kunst

Kort, men succesrig karriere som kunstner

Gennem hendes korte karriere viste Sirani også adskillige eksempler på sit store forretningstalent. Hun forærede værker til vigtige klienter for at gøde jorden for fremtidige bestillinger, og hun inviterede vigtige kunder til atelieret, hvor de kunne se hende arbejde. Endelig var hun flittig til at signere malerierne for med syvtommersøm at slå fast, at hun var en professionel maler i sin egen ret og ikke bare endnu en ’Guido Reni’-efterfølger. Hun døde pludseligt i en alder af blot 27 år og blev kanoniseret som martyr – præcis som Sankt Dorothea var blevet det 1300 år tidligere. Hendes begravelse blev et tilløbsstykke i hele Bologna, og hun blev begravet ved siden af sit store idol og forbillede Guido Reni.

Elisabetta Sirani kunne se tilbage på en karriere, som kun få af datidens mænd kunne drømme om, og hendes værker var allerede at finde i Europas vigtigste samlinger. På årets sidste auktion i Bredgade vil der være mulighed for at byde med på dette enestående værk af en kvindelige kunstner fra barokken.

Auktion med mange værker af høj kunstnerisk og historisk værdi 

Udover barokkunst i særklasse tæller auktionen mange fine værker fra Dansk Guldalder, bl.a. to væsentlige værker af to af periodens vigtigste kunstnere C.W. Eckersberg og Martinus Rørbye, der skildrer livet i henholdsvis Rom og Viborg. Se nærmere på disse og andre værker inden auktionen på eftersynet i Bredgade fra den 24. til den 28. november.

Martinus Rørbye: "En Torvedag i Wiborg", 1831. Signeret. Olie på lærred monteret på lærred. Vurdering: 1-1,2 million kr.
C.W. Eckersberg: "Prospekt af Mars Vainqueur, d.v.s Nervas Forum i Rom". Olie på lærred. Vurdering: 1,5-2 mio. kr.
image
Traditionel Auktion

Ældre kunst

Tirsdag 29. november kl. 16

For yderligere information, kontakt os venligst:

Julie  Arendse Voss Portrait

Julie Arendse Voss

Julie Arendse Voss

Afdelingsleder / Ældre kunst / København
Søren  Kjerk Holmstrup Portrait

Søren Kjerk Holmstrup

Søren Kjerk Holmstrup

Vurderingssagkyndig / Ældre kunst / København