Før Ida – tidligt portræt af Vilhelm Hammershøis søster

Vilhelm Hammershøi opnår fortsat rekordhøje hammerslag på verdensplan, og på vores Traditionelle Auktion den 14. juni udbydes nu det tidligst kendte portræt af søsteren Anna Hammershøi. Hun var en fremtrædende model i en vigtig fase af Vilhelm Hammershøis kunstneriske virke, og værket forblev i hendes personlige eje frem til hendes død i 1955.


I de senere værker af Vilhelm Hammershøi (1864-1916) er det ofte hustruen Ida Hammershøi, der står model til de rygvendte kvindefigurer, som nærmest er blevet kunstnerens varemærke sammen med hans interiører. Inden han blev gift med Ida, var det dog kunstnerens nærmeste familie i form af moderen Frederikke, lillebroren Svend og søsteren Anna, der ofte blev brugt som modeller.

En dragende distance

Hammershøi var tæt knyttet til særligt disse tre medlemmer af sin familie igennem hele sit liv. De nære relationer til modellerne giver de i forvejen gådefulde værker endnu et tolkningslag. På trods af at det er familiemedlemmer, Hammershøi skildrer, så er der stadig en umiddelbar distance til de portrætterede på grund af Hammershøis særegne stil, der ved første øjekast kan virke diffus og løst skitseret. Som beskuer bliver man nødt til at se nærmere efter i forsøget på at se personen i portrættet, og derved drages vi tættere mod detaljerne af den portrætterede, end hvis værket var blevet malet på konventionel vis.

Ved at insistere på de greb, der dyrker en forsvinden: gennemsigtighed, slørethed og indadvendthed, fremhæver kunstnerne paradoksalt nok samtidigt billedernes nærværende sanselighed ved at trække os helt tæt på motivet.

Gertrud Oelsner og Annette Rosenvold Hvidt i ”Vilhelm Hammershøi. På sporet af det åbne billede” (2018)

Kvinde set forfra

I nærværende portræt kommer vi tæt på Annas ansigt, men hun ser ikke på os. Hendes blik er indadvendt, opslugt af egne tanker og i sit helt eget rum. Fremfor at være en 1:1 gengivelse af søsteren er det stadig det gådefulde, der dominerer. Værket er bevidst uskarpt, så vi ikke får en præcis fornemmelse af Annas ansigt med det samme. For Hammershøi handler det lige så meget om arbejdet med det kunstneriske udtryk som at indfange søsterens personlighed. Han søger noget andet end en passiv gengivelse, hvor den naturlige lighed ikke er det overordnede mål.

Et portrætmaleri er også altid en projektion af kunstneren selv.

Poul Vad i ”Hammershøi – Værk og liv” (2006)

Kunstnerens plads i verden

Hammershøis kunst er tidligere blevet beskrevet som isoleret fra datidens kunstscene, men det er med tiden blevet klart, at andre kunstneres værker har fanget hans interesse, som f.eks. den amerikanske James Abbott McNeill Whistler. I mere bred forstand er det fotografiske medie også blevet hevet frem i lyset som en inspirationskilde for hans stil og ikke mindst motivbeskæringer.

Hans værker kan i dag ses som værende del af en større historisk bevægelse væk fra det naturalistiske mod en mere subjektiv gengivelse af virkeligheden, hvor kunstnerens egen oplevelse af verden ikke nedtones, men fremhæves i værket.

Vilhelm Hammershøi: ”Portræt af en ung pige”, 1885. I dag på Den Hirschsprungske Samling.
Vilhelm Hammershøi: ”En ung pige, der syr”, 1887. I dag på Ordrupgaard (Foto: Anders Sune Berg).

Slægtskab med bortcensureret værk

Portrættet på den kommende auktion er det tidligst kendte værk af søsteren og tilhører en serie af malerier med Anna som model, som Hammershøi lavede som ung maler i midten af 1880’erne. Denne serie tæller så væsentlige tidlige værker som Hammershøis debutværk på Charlottenborg ”Portræt af en ung pige” (1885) samt ”En ung pige, der syr” (1887). Sidstnævnte blev afvist af Charlottenborgs censur, hvilket affødte stor vrede og frustration hos mange kunstnere. Som reaktion på censurkomitéens forældede kunstsyn oprettede kunstnerne, med den franske Salon des Refusés som forbillede, Den Frie Udstilling, hvor Hammershøi årligt udstillede frem til sin død i 1916.

Første brik i fortællingen om Hammershøis kunst

Venner og familie vedblev at være til inspiration for Hammershøi i hans kunst, og med de tidlige værker af Anna Hammershøi har søsteren spillet en væsentlig rolle i perioden, hvor Hammershøi fandt det ståsted, der skulle sikre ham en plads i kunsthistorien. Nærværende portræt er første brik i denne fortælling, og det er fuldt forståeligt, at det har været i Annas eje frem til hendes død i 1955.

Som en del af Bonhams’ netværk af globale auktionshuse bliver Hammershøis portræt af Anna Hammershøi udbudt på Traditionel Auktion onsdag den 14. juni kl. 18 i Bredgade. Her kan det også opleves på eftersyn fra den 7. til 11. juni. Senere på året afholder vi hos Bruun Rasmussen en temaauktion med titlen ”Hammershøi og hans venner”, hvor Hammershøis værker kan opleves i sammenhæng med værker af kunstnervenner som Carl Holsøe og Peter Ilsted.

Samtidig med at Vilhelm Hammershøi malede og tegnede portrætter af Anna i 1880’erne, tog hans gode ven og kunstnerkollega, Valdemar Schønheyder Møller, flere stemningsfulde fotos af Anna, som kan ses som værende forbundet med Hammershøis værker. (Foto: Det Kongelige Bibliotek, København)

image
Traditionel auktion

Ældre kunst

Onsdag 14. juni kl. 18

For yderligere information, kontakt os venligst:

Julie  Arendse Voss Portrait

Julie Arendse Voss

Julie Arendse Voss

Afdelingsleder / Ældre kunst / København