Atsuko Tanaka: japansk avantgardekunst fra 1960’erne

Atsuko Tanaka var del af det avantgardistiske kunstnerkollektiv Gutai i Japan, der op gennem 1950’erne eksperimenterede med nye former for kunst. Gennem blandt andet performance, installationer, teater og interaktive happenings undersøgte de forholdet mellem ånd, krop og materie i ønsket om at nedbryde grænserne mellem kunst og livet i efterkrigstidens Japan.

I 1956 optrådte Tanaka iført den legendariske ”Electric Dress”, som er hendes mest kendte kunstværk. Det er en skulpturel ”kjole” opbygget af to hundrede blinkende glødepærer og rør dækket med rød, blå, gul og grøn emaljemaling. I centrum var Tanaka selv i denne ikke ufarlige performance, hvorom kunstneren selv har sagt: "I had the fleeting thought: Is this how a death-row inmate would feel?" (Jeg fik den flygtige tanke: Er det sådan, en dødsdømt føler?). Således kombinerede Tanaka den traditionelle japanske kimono med den moderne tids neonreklamer og den seneste teknologi samtidig med, at hun på mange måder foregreb 1960-70’ernes feministiske strategier, hvor kvindekroppen sættes i centrum som aktivt sansende, bevægende og skabende.

Tanakas holistiske cirkler

I sin post-Gutai-periode fra 1960’erne og fremefter udviklede Tanaka sit helt eget visuelle sprog netop baseret på et netværk af koncentriske cirkler omgivet af forbindende linjer, en form for tekniske tegninger eller diagrammer udført i stærke farver som rød, gul, blå, grøn, sort – og nuancer heraf. På den måde overfører hun ”Electrical Dress” til lærredets todimensionalitet. Ofte i store formater, hvor Tanaka – som Jackson Pollock – påfører malingen horisontalt ved at bevæge sig rundt i billedfeltet. Således sammenflettes performative strategier og gestik med det maleriske i hendes kunstneriske praksis.

Tanakas brug af farverige cirkler og linjer får en åndelig dimension, der fører beskueren fra en hverdagsvirkelighed ind i en mere personlig og æstetisk verden. Øjet ledes rundt i billedet, men som beskuer vælger man sin egen vej: Går man på eventyr af lysende blå stier, der sirligt snor sig gennem motivet? Lader man sig suge ind og forsvinde i det store sorte tomrum, der dominerer venstre side? Eller bliver man tiltrukket af de skinnende røde cirkler, der som efterbilleder på nethinden manifesterer sig i den fysiske verden, og lader blikket danse rundt på lærredet?

Tanakas dybe rødder i et holistiske filosofiske perspektiv om universet, naturen, livet og kunsten gjorde det muligt for hende at præge sit arbejde med en ubestridelig kraft, og hun markerede sig som en pioner inden for efterkrigskunsten. Hendes værker kan opleves i flere internationale samlinger, fx på MoMA i New York og større udstillinger som ”Women in Abstraction” på Centre Pompidou og Guggenheim Bilbao i 2021.