Jorn var evigt grænsesøgende i forhold til både kunsten, livet og verden. Hans udsyn var bredt, og livet igennem gik han i dialog med kunstnere, digtere og politiske fritænkere på tværs af landegrænser. Dette eventyr blev indledt, da han som 23-årig ung kunstner i 1937 kørte på motorcykel ned gennem Europa og i Paris blev elev hos en af modernismens helt store malere, nemlig Ferdinand Léger.

Jorns værker er altid voldsomme, energifyldte og lidenskabelige. De handler ofte om temaer, som vi alle gør os tanker om: livet, døden, kærligheden og lykken. Som mange af efterkrigstidens kunstnere kredsede han om fællesskabet som idé, og han var kritisk overfor en ophøjet opfattelse af kunsten og udfordrede bevidst finkulturen med banalitet, ironi og antiæstetik. Jorn var optaget af myter og eventyr. For ham stod guder, uhyrer og fabeldyr som symboler på os mennesker, og Jorns værker befolkes ofte af sådanne fabulerende og gådefulde væsner – altid nedfældet på lærredet i et spontant, eksperimenterende og frit formsprog.

Med sine revolutionære tanker var hans virke centreret omkring et engagement i det omkringliggende samfund. Han så kunsten som et vigtigt led i kampen mod kapitalismens blændværk – et middel til at nå målet: en bedre verden. Som kunstner var han særdeles produktiv – han malede over 2.000 værker og udforskede løbende andre udtryksformer som fx grafik, keramik og billedvævning. Han var derudover forfatteren bag 23 kunstteoretiske bøger, skrev et hav af samfundskritiske artikler og udgav forskellige kunsttidsskrifter. For Jorn gik alt stærkt, og han holdt sig evigt i gang båret af sin enorme rastløshed som menneske.