Johan Rohde – Kunstens enhed

Sidste år kunne vi fejre 150-året for Johan Rohdes fødsel, men selv om Rohde var en af de væsentligste skikkelser inden for dansk kunst, kunsthåndværk og kunstkritik omkring forrige århundredeskifte, er hverken bredden eller sammenhængen i hans omfattende produktion af både malerier, møbler, sølv og boghåndværk særligt velkendt.

Den frie Udstilling

Johan Rohde (1856-1935) var egentlig uddannet læge, men ønskede i en moden alder at gå kunstens vej. Efter nogle års privatundervisning lykkedes det ham at komme på Kunstakademiet i 1881-82. Der var i disse år blandt de unge kunstnere stor utilfredshed med Kunstakademiets undervisning og med de censurerede udstillinger, der fandt sted på Charlottenborg. De unge kunstnere mente, at den etablerede kunst var stagneret og ude af trit med de moderne strømninger, som gjorde sig gældende i udlandet. Derfor søgte flere af de unge i stedet at blive optaget på Kunstnernes Frie Studieskoler, hvor P.S. Krøyer og Lauritz Tuxen underviste med inspiration fra den moderne franske kunst. På denne skole var Rohde at finde i årene 1883-87, og det var her, hans maleriske talent blev udviklet. Senere blev Rohde lærer på skolen, hvor han underviste en række af de kunstnere, der senere kom til at repræsentere den tidlige modernisme. Det gælder bl.a. Oluf Høst, Olaf Rude, William Scharff og Edvard Weie. 

Den stadigt stigende utilfredshed med udstillingerne på Charlottenborg, hvor unge og moderne orienterede kunstnere ikke fik tilladelse til at udstille, førte til oprettelsen af Den frie Udstilling i 1891. Det var Johan Rohde, der, sammen med bl.a. Vilhelm Hammershøi, Th. Philipsen, J.F. Willumsen samt kunstnerparret Agnes og Harald Slott-Møller, tog initiativ til stiftelsen af denne sammenslutning, og det var i høj grad Rohde, som i mange år var drivkraften bag Den fries aktiviteter. I 1893 lykkedes det Rohde og Philipsen at få etableret en udstilling med Vincent van Goghs og Paul Gauguins værker. Det var flere år før, at disse malere for alvor havde vundet international anerkendelse, og for de unge danske kunstnere fik udstillingen en umådelig stor betydning.

Rejser i Europa

De danske kunstnere fra slutningen af det 19. århundrede fik gennem rejser, udstillinger og tidsskrifter et ganske glimrende indtryk af de nyeste strømninger fra især fransk og tysk kunst. Johan Rohde var blandt de kunstnere, hvis hele kunstneriske virke blev stærkt påvirket af de internationale strømninger. Eksempelvis skal hans indsats i oprettelsen af Den frie Udstilling ses i sammenhæng med lignende tiltag i europæisk kunst, hvor mange kunstnere dannede frie og uafhængige sammenslutninger i opposition til de traditionsrige kunstakademier.

I 1887 rejste Rohde til Paris, der i disse år var det vigtigste kunstcentrum, men det var især hans senere rejser, som fik afgørende indflydelse på hans eget virke. Kort efter oprettelsen af Den frie Udstilling, tog Rohde på en længere rejse til Holland, Belgien, Paris, London og Norditalien. Udbyttet af denne rejse var overvældende. Mødet med den ældre europæiske kunst blev forstærket af den oplevelse at stå over for et helt nyt udtryk i samtidskunsten, hvor navnlig de franske symbolister som Paul Gauguin, Maurice Denis, Vincent van Gogh og Felix Valloton blev Rohdes ledestjerner i hans senere arbejde.

Johan Rohdes tætte forbindelse med 1890’ernes symbolisme ses mest markant i hans sjælfulde og tyste landskabsmalerier, hvor kanaler og floder, både og broer, bygninger og vegetation gengives i skumringstimens belysninger. Det er sansede landskaber, der kan fortolkes som personlige stemningsbilleder indskrevet i ornamentale linjeforløb samt i forenklede og dekorative former. Motiverne fandt han i Holland, van Goghs hjemland, men hjemvendt fra udlandet genfandt han de samme motiviske kvaliteter i de flade landskaber ved Ribe, Fanø og Karup, og ved kanaler og havne, bl.a. på Christianshavn og i hjembyen Randers, der velsagtens mindede ham om Venedigs eller Amsterdams kanaler.

Kunsthåndværk og møbelkunst

Mens den moderne kunst bevægede sig nye steder hen, fastholdt Johan Rohde sit formsprog i årene efter århundredeskiftet. Selv om Rohdes malerier ikke længere var i trit med den moderne kunst, var de en vigtig forudsætning for hans arbejde med kunsthåndværket, et aspekt, der ofte overses, fordi fornyelsen i hans kunst efter år 1900 ligger i arbejdet med formgivning af bl.a. møbler og sølv. Rohdes indsats for dansk kunsthåndværk er imponerende.

På Kunstindustrimuseet i København findes i hundredvis af tegninger med løse skitser til alt fra nøglegreb, monogrammer, dekorative mønstre, urtepotter, lamper og gardinstænger til hele interiører og endog springvand og gravmæler. Det samme gælder skitser til sølvarbejder, herunder smykker, skrivesæt, bestik og ure, samt udsmykninger af bogbind. Dertil kommer alle de gennemarbejdede tegninger til de samme genstande, ofte udført med blyant og vandfarve, som i sig selv er hele kunstværker.

Johan Rohde begyndte at tegne møbler i 1897 og fik en stigende succes hermed, særlig efter Verdensudstillingen i Paris i 1900, hvor enkelte af hans møbler var repræsenteret. Rohdes møbelkunst er et interessant udtryk for mødet med en række antikke, klassiske og japanske stiltræk, hvilket afspejler sig i udformningen af detaljer, brugen af eksotiske træsorter og det eksklusive, perfektionerede håndværk, herunder de dekorative intarsiaarbejder.

Sideløbende med møblerne arbejdede Rohde med sølv, og i 1906 indledte han et samarbejde med Georg Jensen, som fik stor betydning for hans senere position, da det internationalt set netop er denne del af Rohdes virke, der har haft mest bevågenhed. I sit arbejde med sølv var Rohde på mange måder på forkant med tidens strømninger. Særligt er der i en række af hans sølvarbejder en enkelhed og respekt for materialets muligheder, der peger frem mod den funktionalisme, der først årtier senere skulle blive moderne. Flere genstande som er kendetegnede ved et tidløst design, er stadig i produktion hos Georg Jensen.

Kunstens enhed

Johan Rohdes værk og virke rummer en mængde referencer til dansk og international kunst og kunsthåndværk, udsprunget af rejser i ind- og udland. Uanset materiale og genstandstype synes Rohdes værker at ville rense formsproget. Selv om Rohde ikke direkte stræbte efter et rendyrket Gesamtkunstwerk, hvor alle kunstarter spiller sammen i én skøn forening, så er hans værker et tydeligt vidnesbyrd om at ville indfri et kunstnerisk ideal, som vi bedst kender under navne som symbolisme og skønvirke.

De malede motiver rummer både spor af den menneskeskabte verden: broer, huse, antikke ruiner og skibe – og af naturen med dens organiske og dekorative former. Den buede bro i landskaberne gentages som de buede, spændte linjer i Rohdes møbler. Skildringen af huse i malerierne antager kubiske former, ikke ulig skufferne i Rohdes kommoder. Søjlemotiver og volutter i maleriet går igen som et klassisk element i hans møbelkunst og i sølvarbejderne. De mangeartede impulser skyder sig ind i hinanden med det resultat, at det symbolistiske, det dekorative, det strømmende, det klassiske, det stoflige, det formmæssige og det æteriske udtryk tilsammen udgør kernen i Rohdes meget personlige formsprog – et formsprog, der havde kunstens enhed som ideal.

Gertrud Hvidberg-Hansen er museumsinspektør ved Odense Bys Museer og har i samarbejde med museumsinspektør Gertrud Oelsner, Storstrøms Kunstmuseum, tilrettelagt sidste års udstilling om Johan Rohde,  ”ARS UNA” (Kunstens Enhed), på Fyns Kunstmuseum.  Hertil udgav de sammen en publikation om Rohde og hans værk med samme titel. Udstillingen, hvorfra en række effekter nu sælges, blev senere vist på jugendstilmuseet, Bröhan-Museum, i Berlin.