Guldalderkunst

Tegninger af Eckersberg, Købke og i særdeleshed Marstrand på online auktion 549.

3 billeder

Guldalderens kunstnere

Den danske Guldalder 1800-1850 var præget af et kulturelt opsving, der frembragte det ypperste af dansk kunst. Selve udtrykket Guldalderen stammer fra græsk mytologi og betegner “en lykkelig tidsalder”. Grundlaget for Guldalderen var imidlertid en dansk statskrise, da Danmark kom i krig med Storbritannien under Napoleonskrigene med katastrofale følger: 2. april 1801 Slaget på Rheden; 2. september-5. September 1807 Københavns Bombardement og ranet af den danske flåde; 3. januar 1813 statsbankerotten; og 1814 tabtes Norge til Sverige. Som reaktion blev det danske folk patriotiske med en nationalromantisk kunstnerisk opblomstring: F.eks. tegnede C.F. Hansen Domhuset, Vor Frue Kirke, Metropolitanskolen og Universitetet i København; Bertel Thorvaldsen skabte klassiske marmorfigurer; Adam Oehlsenschläger, Chr. Winter, N.F.S. Grundtvig og B.S. Ingemann skrev digte og romaner, J.L. Heiberg skrev vaudeviller til Det kongelige Teater; August Bournonville skabte koreografier til balletter; C.E.F. Weyse og Fr. Kuhlau skrev koncert- og kammermusik. Nationalromantikken påvirkede også Guldalderens kunstnere, hvoraf kan nævnes den danske malerkunsts fader, C.W. Eckersberg (1783-1853) og blandt hans mange elever Chr. Købke (1810-1848) og W. Marstrand (1810-1873). Heraf er i sidstnævnte mærkbart repræsenteret på ovennævnte online auktion.

Wilhelm Marstrand

Kun 24 år gammel præsterede W. Marstrand allerede et hovedværk, “Et musikalsk Aftenselskab hos Grosserer, Vinhandler Waagepetersen”. (1834). Her viser W. Marstrand en livlighed, naturlighed og et lykkeligt samkvem, der kom til at gå igen i hans mange senere malerier og tegninger, både fra ind- og udland. Han var således meget tiltrukket af Italien, hvor han deltog i sydens livsform og kunne bruge folkefester og hverdagslivet som temaer i sin kunst. I Danmark oplevede han naturligvis nationalromantikken, men selv som barn af Guldalderen blev han aldrig nogen overbevist fortaler for dens motivvalg. Til gengæld fortsatte W. Marstrand sine rejser til Italien, f.eks. til Venedig, hvor han blev helt fortryllet af livet på Canale Grande og lysets reflekteren i vandet. Først sent tog W. Marstrand den egentlig nationalromantik op, bl.a. da han blev udpeget til at udføre udsmykningen af Solemnitetssalen på Københavns Universitet. Før sin død nåede han dog kun at fuldføre salens centrale billede: Universitetets indvielse 1479 i Vor Frue Kirke.

 

De er velkommen til at kontakte:

Martin Borg: +45 3343 6843 · m.borg@bruun-rasmussen.dk