Kineserier og russisk kunsthåndværk

Kineserier

Op gennem 16 og 1700-tallet blev den kinesiske kultur et forbillede i mange dele af verden – bl.a. i Europa. Tiden var præget af stærke handelsforbindelser mellem Kina og Europa, hvilket medvirkede til den stigende europæiske interesse for den kinesiske kultur. Der foregik en hidtil uset kulturudveksling, hvor Europa blev den modtagende part. Alverdens kineserier manifesterede sig i Europa – i arkitekturen, interiørerne og kunsthåndværket. Frem for alt blev det kinesiske porcelæn beundret, og det førte til en enorm import af kinesisk porcelæn.

På årets sidste internationale auktion vil en sjælden kinesisk eksporttallerken af ostindisk porcelæn blive udbudt. Denne tallerken vidner om, at den kinesiske kultur ikke kun blev beundret i Europa, og at det kinesiske porcelæn derfor ikke kun blev eksporteret hertil. Den er fra Qianlong kejsertiden (1736-1795) og er fremstillet til det indiske marked, hvilket også kan ses i kraft af motivet, der forestiller en elefant med rytter. En lignende tallerken er afbildet i bogen ”China for the West” (1978) af David Howard og John Ayers.

Porcelæn fra Meissen

Også i Tyskland kendte man til interessen for det kinesiske porcelæn. Auktionen byder på et tête-a-tête service fra den kendte tyske porcelænsfabrik Meissen. Fabrikken var den første i Europa, for hvem det lykkedes at fremstille porcelæn  – noget som kineserne hidtil havde været ene om at kunne.

I 1706 indrettede kong August den Stærke af Sachsen et laboratorium til porcelænsforskning. Han indledte et samarbejde med videnskabsmanden og kemikeren E.W. von Tschirnhaus og alkymisten og apotekerlærlingen J.Fr. Böttger. Sidstnævnte havde kongen i 1701 ellers sat bag lås og slå på grund af en mistanke om, at Böttger forsøgte at fremstille guld. I fangenskabet fortsatte Böttger sine forsøg på guldfremstilling, men han fik imidlertid mere succes med ”det hvide guld”.  August den Stærke brugte ham til porcelænsforskningen, og efter Böttger og Tschirnhaus i en del år havde eksperimenteret, kunne August den Stærke i 1709 åbne sin porcelænsfabrik i den lille by Meissen nær Dresden.

Kort efter døde Tschirnhaus, og Böttger fungerede herefter som fabrikkens leder frem til 1719. I fabrikkens første leveår var man ikke nået til ende i porcelænsforskningen, idet porcelænet blev brunligt og ikke som det forbilledlige hvide porcelæn fra Kina. Dermed var det først senere, at fabrikken var rede til at producere det hvide porcelæn.

Det her udbudte smukke blå service fra Meissen er fra omkring 1775 og har motiv, der forestiller forskellige skibsscenerier. Det er signeret med de karakteristiske krydsede svær, som fabrikken indførte som signatur i 1722.

Russisk dug

På den særskilte russiske temaauktion vil man blandt de mange numre med russisk tilknytning kunne finde en dug fra før den russiske revolution. Den røde dug er af vævet bomuld. I sit hvide midterfelt har den det ultimative symbol for zartiden i form af den russiske dobbeltørn i røde korssting.

Eftersyn: 22.-27. november, Bredgade 33.

Auktion: Onsdag den 29. november, Bredgade 33.