Albert Mertz

Albert Mertz (1920-1990) var en alsidig og engageret kunstner, der beskæftigede sig med adskillige kunstgenrer, fra figurativt maleri til konceptuel kunst. Værkerne har dog generelt et fællestræk, idet de afspejler kunstnerens anarkistiske og humoristiske holdning til kunsten og kunstinstitutionen.

Antiautoritær kunst

Han blev uddannet på Kunstakademiet i København 1936-38, hvor han arbejdede med en naturalistisk udtryksform. Mødet med den antiautoritære dadaisme i slutningen af 1930'erne fik dog afgørende betydning for hans holdning til og arbejde med en række kunstneriske medier. Det resulterede bl.a. i den første danske eksperimentalfilm ”Flugten” fra 1942, der efterfulgtes af en lang række andre film. Dette arbejde gav inspiration til collager, fotogrammer og eksperimenter med lyd, bevægelse, skrift o.a.

I slutningen af 1940’erne blev han én af de ledende kunstnere inden for ”Linien II”, som fra 1948 arbejdede med et forenklet og konstruktivt formsprog. Her genoptog han maleriet, nu i form af forenklede motiver, ofte hentet fra hverdagslivet. Sammen med de stærke farver tjente motiverne først og fremmest formopbygningen. Det var karakteristisk for ham at lade motiverne indgå i billedet som tegn-agtige elementer. Han mente, at maleriet fik så stærk en konkurrence fra andre visuelle udtryksmidler som film og foto, at det burde være enkelt og nærmest fungere som et signal.

En særlig plads i dansk kunsthistorie

Fællesnævneren for Mertzs værker er opgøret med det traditionelle kunstbegreb. Samtidig giver hans ukonventionelle og alsidige arbejdsmetoder ham en helt speciel plads i dansk kunsthistorie. Han var desuden en flittig skribent og arbejdede som professor ved Kunstakademiet i København fra 1979-1990. Han modtog Eckersbergs Medalje i 1964 og Thorvaldsens Medalje i 1988.

Se og byd med på alle værkerne