Henri Haydens kubisme

Højdepunktet på sommerens auktion i Bredgade er et fremragende maleri af Henri Hayden (1883-1970), nemlig "Bretonne" fra 1920, der med sit flerperspektiviske rum og fragmenterede figur og instrumenter med rette kan kaldes kernekubistisk og billedmusikalsk i sin stil. Maleriet stammer fra kunstnerens forholdsmæssigt korte kubistiske virke i årene 1915-1922. Værker fra denne periode er yderst sjældne på kunstmarkedet. 

Se filmen "Fra kunstens smeltedigel – Et kubistisk værk af Henri Hayden"

Bag om ”Bretonne”

I ”Bretonne” er rumligheden destilleret ind til et stramt modernistisk fokus på maleriets formalia: flade, form og farve. Farveholdningen bevæger sig i en raffineret skala, hvor nuancer af grøn springer over i brændte toner med kontrast af kølig blå og enkelte accenter i højrød. Figuren defineres netop ved, at forskellige billedelementer – både i og omkring den – opløser og forskyder sig rytmisk i takt med, at planerne overlejrer og griber ind i hinanden.

Værket har kompositoriske, maleriske og farvemæssige ligheder med Haydens næsten samtidige hovedværk, “Les Trois Musiciens” (1919-20), der forestiller tre figurer med instrumenter i et ligeså fragmenteret billedrum. Det tilhører i dag Musée d’Art Moderne / Centre Georges Pompidou i Paris. 

Titlen “Bretonne” er oplagt en hilsen til en af Haydens tidligste inspirationskilder i forhold til et fladebetonet, kontureret og dekorativt maleri, nemlig Paul Gauguin. Hayden tilbragte gentagne somre i Bretagne, hvor Gauguin et par årtier forinden for alvor satte sig igennem som modernist i mødet med landskabet og lokalbefolkningen.

I kunstens smeltedigel 

Hayden blev født i Warszawa, men forlod i 1907 Polen for permanent at bosætte sig i kunstens smeltedigel Paris. Her kom han i direkte berøring med de nye tendenser inden for malerkunsten. Han var i sine tidligste pariserår optaget af Gauguins fladebetonede ”syntetisme” og det maleriske hos Pierre-Auguste Renoir. Men det var især det konstruktive element hos Paul Cézanne, som fik varig betydning for Hayden og ledte ham naturligt i retning af tidens avantgardistiske kunstnere.  

Særligt venskabet med Juan Gris blev afgørende, idet han introducerede Hayden til kunsthandleren Léonce Rosenberg. De to skrev kontrakt i 1915, og Hayden blev således en del af kredsen omkring ”Galerie de L’Effort Moderne” og kunstnernavne som fx Pablo Picasso, Gino Severini, Jean Metzinger og Henri Matisse.

”Man skulle være en smule indviet for at indfinde sig i den rolige Rue de la Baume og gå op på første sal, hvor Léonce Rosenberg, Paul Rosenbergs bror, gemte sine kubister. De var der allesammen på billedhylden, fra Braque – den mest kendte – til Valmier – den mindst kendte. Det var da jeg opsøgte dem hér i deres hule eller allerhelligste, at jeg blev bekendt med Haydens malerier.”

Således skriver forfatteren Jean Selz i sin biografi om Hayden fra 1962 og fremmaner dermed et øjebliksbillede anno ca. 1920 af mødet med kunstnerens værker placeret centralt i deres originale parisiske gallerimiljø omgivet af andre af tidens mest toneangivende kubistiske kunstneres værker.

En britisk pionér i dansk møbelkunst

”Bretonne” stammer fra kunstsamlingen efter Charles William Fearnley France (1897-1972), der er blevet beskrevet som indbegrebet af en klassisk englænder – altid iført ulastelige jakkesæt fra Savile Row og håndlavede sko fra Jermyn Street, en cigaret fra ”Players No. 3” i munden og den internationale udgave af ”The Times” under armen. I forlængelse af dén karakteristik kan man let se France for sig gå ind ad døren hos Marlborough Fine Art i Old Bond Street og købe det her udbudte kubistiske værk af Hayden.

France havde en baggrund i tekstilindustrien og bosatte sig allerede før 2. Verdenskrig i Danmark. Her grundlagde han madrasfabrikken ”Lama”, men slog efter krigen sit navn fast som møbelproducenten bag firmaerne ”France & Daverkosen” og ”France & Søn”. France var en sand europæer og mestrede udover modersmålet både dansk, tysk og fransk. Det gav ham store forretningsmæssige fordele i forhold til at kunne agere ubesværet internationalt. Da France startede sin møbelvirksomhed i Danmark, var det lokale designmiljø på den ene side begunstiget af talentfulde møbelarkitekter. På den anden side satte den dominerende snedkertradition naturlige begrænsninger for en større udbredelse udenfor Danmark.

Frances succes og afgørende betydning for det, der siden blev kendt som ”Danish Modern”, blev med et populært ord grundlagt på en ”disruption” af møbelkunstens binding til håndværket og en satsning på ”knock down-møbler”, der kunne pakkes fladt og samles efterfølgende, hvormed de blev rentable at eksportere. Særligt skal fremhæves forholdet til Finn Juhl, for hvem France bl.a. producerede “Japanstolen” og “Spadestolen”, men en stor del af Kaare Klints elever kom igennem årene til at designe til France, fx Ole Wanscher, Kindt-Larsen, Grete Jalk samt Hvidt & Mølgaard.

Selvom France ofte i annoncer for sine møbler iscenesatte dem sammen med moderne kunst, er det mindre kendt, at han selv var kunstsamler med særlig interesse for kubismen. På sommerens auktion får man syn for sagen med dette formidable værk af Henri Hayden, som France formentlig erhvervede i første del af 1960’erne.

Auktion: Mandag den 3. juni kl. 16 i Bredgade 33 i København

Eftersyn: 23.-27. maj på samme adresse

Læs mere om auktionen
Se hele udvalget af moderne kunst