header-image
Martin Hans Borg, chefekspert i russisk kunst hos Bruun Rasmussen. Har en kandidatgrad i historie fra Københavns Universitet og været ansat i auktionshuset siden 2005.

Tag med eksperten i kunstkammeret!

Udstillingen ”Fabergékammeret” på Amalienborg Slot viser det danske kongehus’ kunstskatte fra Rusland. Mød vores chefekspert i russisk kunst, Martin Hans Borg, når han inde fra kammerets mørke fortæller om forbindelsen mellem det danske og russiske monarki i 1800-tallet.

En del af Kongernes Samling holder til i Christian VIII’s palæ på Amalienborg, og når man ankommer til museet, bliver man mødt af repræsentanter fra dronningens livgarde iført traditionel uniform og bjørneskindshue. Indgangen finder man inde i den store slotsport, og på vej til ”Fabergékammeret” føres man gennem mere end 150 års historie om det danske kongehus. 

Den første forbindelse til Rusland

Historien om kongehuset udfolder sig i en række rum, hvor de tidligere regenters arbejdsværelser og stuer er genskabt med deres originale ejendele og møbler. Et af disse rum er Christian IX’s arbejdsværelse. Han blev konge af Danmark i 1863, og med ham og hustruen Dronning Louise begynder fortællingen om de dansk-russiske forbindelser, siger Martin Hans Borg:

"Efter nederlaget i 1864 og tabet af Slesvig, Holsten og Lauenborg var befolkningens tiltro til kongen dalende, men regentparrets popularitet steg gennem årene – særligt i kraft af deres seks børn, der alle blev gift ind i forskellige europæiske kongehuse. Det løftede Danmark i befolkningens øjne, men det var også et klogt diplomatisk træk, fordi det skabte stærke relationer på tværs af landegrænser. Christian IX og Dronning Louise blev ligefrem kaldt ”Europas svigerforældre”, og det var datteren Prinsesse Dagmar, der i 1866 blev gift med Alexander III af Rusland."

Kongelig komsammen og Christian IX’s arbejdsværelse

Hver sommer inviterede det danske regentpar Christian IX og Dronning Louise deres børn, svigerbørn og børnebørn på ferie på Fredensborg Slot nord for København.
 

"Det var en af årets festligste begivenheder i kongehuset. Når de kongelige ankom med skib på Toldboden eller i tog på Hovedbanegården mødte danskere i hobetal op og var med til at tage imod gæsterne ude fra Europa. Både disse sammenkomster og Christian IX’s arbejdsværelse vidner om, at kongen var et familiemenneske, og at forbindelsen til det russiske hof var særdeles god. Blandt utallige bøger, nipsgenstande og draperinger i ren klunkestil finder man fx et stort fotografi af Kejserinde Dagmar og Alexander III med deres børn og en russisk rytterskulptur, der er udført af kunstneren Vasily Yakovlevich Grachev. Det samme gælder for Dronning Louises dagligstue, hvor flere kunstgenstande fra datterens nye hjemland befinder sig, fx en russisk bordklokke."

image
Fotografi af kejserinde Dagmar og Alexander III med deres tre ældste børn, Nikolaj, Xenia og Georg. Hænger i Christian IX’s arbejdsværelse.
image
Dronning Louises dagligstue, genskabt med originale ejendele i Christian VIII’s palæ.
image
Christian IX og Dronning Louise af Danmark, malet af August Schiøtt i 1855. Malerierne hænger på Amalienborgmuseet.

Overdådige gaver fra det russiske kejserhof

I museets sidste rum finder man Fabergékammeret som det endegyldige bevis for den dengang stærke dansk-russiske forbindelse. Udstillet er et udsøgt udvalg af russisk juvelerarbejde fra perioden 1860-1917, der primært er udført af formgivere fra Fabergé i Skt. Petersborg. Det er som at træde ind i en anden verden i det mørke kammer, hvor kun kunstgenstandene i de mange montrer er oplyst. Her finder man hurtigt ud af, at den hæderkronede juveler lavede meget andet end påskeæg. I Rusland var der dengang en stærk tradition for at give gaver til enhver lejlighed, og det var Kejserinde Dagmar, der bestilte mange af udstillingens kunstgenstande hos Fabergé og gav dem til sine slægtninge i det danske kongehus.
 

"Noget af det mest exceptionelle er den gigantiske champagnekøler af forgyldt sølv, der er den største genstand fremstillet hos Fabergé nogensinde. Den var en gave til Christian IX og Dronning Louise fra deres seks børn i anledning af deres guldbryllup i 1892. Selve dens udformning understreger forholdet mellem Danmark og Rusland – den har form som det traditionelle russiske drikkebæger kovshen og en stridselefant på hanken som henvisning til den danske Elefantorden."

Dronning Alexandrines diadem

image
Dronning Alexandrines diadem med safirer og diamanter. Skabt af juveleren C.E. Bolin i Skt. Petersborg. Bryllupsgave fra Nikolaj II af Rusland og Kejserinde Alexandra Feodorovna til Dronning Alexandrine. Diademet er udlånt i et år til udstillingen af den nuværende ejer.

Russiske kunstgenstande er i dag ekstremt kostbare og efterspurgte, og når vi hos Bruun Rasmussen to gange om året sælger kunst og antikviteter, resulterer det ofte i meget høje hammerslag – særligt når det gælder genstande med kongelig og kejserlig proveniens.
 

"Blandt pragtgenstandene her i kammeret er ”Det russiske safirdiadem”, som blev skabt af juveleren C.E. Bolin. Diademet var en gave fra Kejser Nikolaj II og Kejserinde Alexandra Feodorovna til Prinsesse Alexandrine ved hendes bryllup i 1898. Det blev efterfølgende givet videre til Arveprinsesse Caroline-Mathilde og derfra til Grev Christian af Rosenborg. I 2018 havde vi diademet under hammeren på en auktion til et hammerslag på 2 mio. kr. Det vidner om, at når proveniens og kvalitet går hånd i hånd, er der stor efterspørgsel på auktionsmarkedet."

Kroningsbrochen fra Nikolaj II

Med diademet kaster udstillingen også lys over en anden gren af de dansk-russiske forbindelser. Prinsesse Alexandrine var datter at Storfyrstinde Anastasia Mikhailovna af Rusland, og da hun i 1898 gifter sig med den senere Christian X af Danmark, bliver de to lande yderligere tæt knyttet.
 

"Fra den del af kongefamilien finder man også en kroningsbroche, der blev til i forbindelse med kroningen af Kejserinde Dagmars søn Nikolaj II i Moskva i 1896. Han bestilte 18 af disse brocher hos Fabergé, og August Holmström udformede dem som russiske mitrakroner. De blev alle givet til russiske storfyrstinder i og uden for Rusland. I dag har kun tre af brocherne overlevet, og eksemplaret her var Storfyrstinde Anastasias. Den gik i arv til datteren Prinsesse Alexandrine og senere til Prinsesse Elisabeth, der testamenterede den til Amalienborgmuseet."

image
Diamantbesat broche med form som den russiske mitrakrone. Udført i atten eksemplarer i anledning af Nikolaj II’s kroning i 1896. Givet til alle datidens Storfyrstinder af Rusland. Foto: Iben Kaufmann. © Amalienborgmuseet.

Den russiske kunsttradition

Fabergékammeret giver et indblik i, hvor forskellig den russiske kunsttradition er fra den, vi er vant til i europæisk sammenhæng.

"Herinde findes emaljearbejder, kunsthåndværk, ædelsten, rammer, signeter, stokkehåndtag, smykker og finurlige brugsgenstande i alle farver, former og formater. De vidner alle om, hvor dygtige og nyskabende Fabergés formgivere var dengang. Kammeret står som symbol på kejserfamiliens rigdom og hang til at omgive sig med luksus – selv pastilæsker og bordlightere blev udført hos Fabergé. Selvom der er langt flere kunstgenstande i tilsvarende russiske kunstkamre i London og Skt. Petersborg, er det særlige ved den danske udstilling, at alt er af så exceptionel høj kvalitet. Som historiker bliver jeg gang på gang grebet af disse overdådige kunstgenstande, fordi de vidner om både Ruslands og Danmarks stærke historie og kongelige forbindelser."

image
Martin Hans Borg ved Fabergékammerets gigantiske champagnekøler af forgyldt sølv, udført hos Fabergé i Skt. Petersborg. Gave til Christian IX og Dronning Louise i anledning af deres guldbryllup i 1892.

Med disse ord afslutter Martin Hans Borg besøget og anbefaler alle at lægge vejen forbi Amalienborgmuseet.  


image
Vi søger kunst og antikviteter fra Rusland

Sælg på auktion!

Deadline for indlevering 12. oktober


For yderligere information, kontakt venligst:

Martin Hans Borg: 8818 1128 · mhb@bruun-rasmussen.dk