Fejlmønt i bronze

Flere lande stoppede i anden halvdel af 1800-tallet med at udmønte de mindste skillemønter i kobber. De begyndte i stedet at anvende det for de fleste lande nye møntmetal bronze, der er legeringer af kobber, tin og zink. Sverige, Danmark og Norge vedtog i henholdsvis 1855, 1856 og 1860’erne at benytte bronze frem for ’rent’ kobber. Bronzen var stærkere og hårdere end kobberet, så mønterne fik et skarpere præg og blev svære at forfalske. Desuden var bronze som hovedregel billigere end rent kobber.

Kemikeren Bernhard Levy (1817-1863) fik stor indflydelse på denne udskiftning af møntmateriale. Han blev født i København og studerede kemi på Polyteknisk Læreanstalt. Herfra tog hans imponerende karriere fart – i 1839 blev han dr.phil i Berlin, i 1847 professor og senere rejste han til Bogotá i Columbia, hvor han blev ansat som møntdirektør. Bernhard Levy blev i 1853 efter flere års arbejde i Paris ansat ved Parisermønten for at lede de storstilede franske bronzeudmøntninger. I 1856 sendte han en rapport om bronzeudmøntninger til det danske Finansministerium. Det var muligvis foranlediget af den danske medaljør Krohn på Mønten i København, som havde arbejdet på en dansk overgang til bronzemønt. Efter forhandlinger vedtog Finansministeriet i sommeren 1856, at de mindste mønter ½ og 1 skillingerne for fremtiden skulle være af bronze.

Da Mønten i København var fuldt optaget af produktion af 16 skillinge, blev det den nyindrettede Mønt i Altona, som skulle stå for rigets første bronzeudmøntninger. Udfordringen var først selve smeltningen og udstøbningen af uædelt metal, hvilket de danske møntsteder som regel ikke havde arbejdet med. Opgaven blev derfor overdraget støberiet og maskinfabrikken H. Gamst & H.C. Lunds Efterfølgere i København. Nogle af de første tene sprang i stykker som glas, når der skulle udstanses blanketter af dem, men efter flere forsøg med forskellige legeringer etc. lykkedes det at producere brugbare tene, blanketter og mønter af det nye møntmetal. Fra december 1856 kom der fuldt tryk på den store møntfabrik i Altona, og der blev udmøntet tonsvis af nye kvalitetsmønter af bronze til brug i hele riget.

Du kan læse mere om bronzesagen og dansk mønthistorie i 1850’erne i vores møntekspert Michael Märchers bog ”De kongelige møntsteder i Altona og København 1813-1873. Teknik og produktion” fra 2012. 

Vi vil også gerne benytte lejligheden til at varsle om den kommende Traditionelle Møntauktion i København. Det bliver en stor auktion fordelt over to dage, og de tre kataloger er allerede ved at blive produceret. Sæt et stort kryds i kalenderen!

• Auktionen tilgængelig på bruun-rasmussen.dk: Medio oktober
• Kataloger udkommer: Medio oktober
• Eftersyn: Oslo 24. oktober, Aarhus 27. oktober og København 28.-30. oktober
• Auktion: 2.-3. november