Asiatisk kunst fra skandinaviske samlinger

Hos Bruun Rasmussen sætter vi nu fokus på asiatiske kunstgenstande, som en række udstationerede skandinaver samlede under deres ophold i Fjernøsten i 1900-tallet.

Op gennem tiden har et stort antal skandinaver været udstationeret i Kina og andre asiatiske lande. Det var store virksomheder som fx Østasiatisk Kompagni og Store Nordiske Telegrafselskab, der tiltrak arbejdskraft udefra. Skandinavernes ofte åreklange ophold førte dem tæt på den asiatiske kultur og gav dem mulighed for at opbygge enestående private kunstsamlinger. Når de vendte tilbage til deres hjemlande, tog de deres klenodier med sig, og det er deres fortjeneste, at vi i dag har så mange fine asiatiske kunstgenstande i Skandinavien. Hos Bruun Rasmussen sætter vi to gange om året fokus på kunst og antikviteter fra Fjernøsten på de Traditionelle Auktioner i Bredgade.

En eventyrlysten nordmand

Jeg samlede meget kinesisk kunst og havde planer om at forære kunstsamlingen til et museum (…) Men meget skete, som stoppede mine planer. Først forsvandt en container med meget af mit gods på vej fra Kina (…)”.

Sådan lyder det i en fortælling om nordmanden Erik Tollefsen (1872-1938), der var generaldirektør for det kinesiske postvæsen. På auktionen sætter vi fokus på asiatisk kunsthåndværk fra prominente kunstsamlinger, der blev opbygget af udstationerede skandinaver under deres ophold i Asien. En af kunstsamlingerne stammer netop fra den eventyrlystne Tollefsen, der allerede som helt ung fik hyre på et skib og rejste til bl.a. Sydamerika og Asien. Som 22-årig kom han til Kina, hvor han slog sig ned og begyndte at arbejde for toldvæsenet. Få år senere stod han i spidsen for moderniseringen af det kinesiske postvæsen og blev chef for 50.000 postbude. Han gik under det mere kinesiskklingende navn To Lo-sen og modtog som den første europæer nogensinde den ærefulde orden ”Mandarin af tredje højeste rang”.

For Tollefsen strakte opholdet i Kina sig over næsten 40 år, fra 1894-32. Det var en af de mest turbulente perioder i Kinas historie, bl.a. som følge af den fremmedfjendtlige Bokseropstand og forskellige japanske angreb. At Tollefsen ikke kom fra en kolonimagt var sandsynligvis årsagen til, at det blev muligt for ham at gøre karriere i Kina og blive en del af landets elite. Tollefsen lærte mandarin og fik stor indsigt i landets kulturhistorie. Han udvidede løbende sin kinesiske kunstsamling med henblik på at forære den til et europæisk museum, men store dele gik tilsyneladende tabt under fragten fra Kina til Europa. Desto heldigere er det, at vi har mulighed for at præsentere fine buddhafigurer, røgelseskar og en kunstfærdigt udført mandarin-silkehat dekoreret med den femkloede drage fra hans kunstsamling.

En lama og et røgelseskar fra en dansk samling

En anden passioneret samler var danskeren Carl Alfred Jensen (1886–1953), som var ingeniør i Store Nordiske Telegrafselskab og udstationeret forskellige steder i Kina i perioden 1911–27. Tre kunstgenstande fra hans samling sætter vi under hammeren, og det gælder først og fremmest en forgyldt bronzefigur fra 16-1700-tallet. Den forestiller den spirituelle lærermester og øverste led i det tibetanske munkehierarki, nemlig lamaen, der her er skildret siddende i meditationsstillingen dhyanasana. Fra samlingen kommer også et stort kinesisk røgelseskar af patineret bronze fra 1800-tallet og den smukkeste turkisgrønne porcelænskrukke, der er dekoreret med hvide blomster og blev fremstillet til enkekejserinden Cixi.

Mandarinhat af silke broderet med femkloede drager. Kina, ca. 1900. Vurdering: 20.000-30.000 kr.

Fra Kina til Nepal

Smukt kunsthåndværk finder man også med en stor globeformet porcelænsvase fra Kina omkring 1900, hvis florlette kirsebærblomster skaber en fin kontrast til de mørke grene og fugle. Også her stammer proveniensen fra en af de mange skandinaver, der var udstationeret i Asien, nemlig danskeren Carl Emil Munk Andersen (1919-70). Han var kaptajn i Østasiatisk Kompagni og erhvervede vasen i Kina i 1939. Vi slår også vejen forbi Nepal med et gouacheportræt af general Ranabir Singh Thapa, der var en fremtrædende politiker i landet og et prominent medlem af Thapa-dynastiet. Portrættet er malet omkring 1830, og på grund af slående ligheder med andre værker og Ranabir Singh Thapas status tilskrives værket datidens førende nepalesiske maler Raj Man Singh Chitrakar.

Emnet er ikke tilgængeligt!

image
Traditionel Auktion

Asiatisk Kunst

Fredag 29. november kl. 14



Læs mere


For yderligere information, kontakt venligst:

Ralph Lexner: 8818 1161 · rl@bruun-rasmussen.dk

Charlotte Hviid: 8818 1162 · chv@bruun-rasmussen.dk

Alexandra Nilsson: 8818 1166 · ani@bruun-rasmussen.dk

Torben Friis Møller: 8818 1167 · t.f.moller@bruun-rasmussen.dk