Det bedste af klassisk dansk modernisme

En af de danske modernister var Jais Nielsen, der på denne auktion er repræsenteret med et stærkt selvportræt fra 1916, hvor han som følge af første verdenskrig har forladt kunstens smeltedigel, Paris, med kufferten fuld af inspiration og kunstnerisk gåpåmod. Han har skildret sig selv iført kunstnerkittel siddende på en altan i et fragmenteret, kubistisk bylandskab. I hånden har han et stykke værktøj og en ufærdig vase, og værket kan ses som kunstnerens ønske om at sidestille to kunstneriske spor i sit virke, nemlig billedkunsten og keramikken. Jais Nielsen leverede nogle af hovedværkerne i den dansk modernisme, fx ”Afgang” fra 1918, men opnåede i samtiden langt større anerkendelse for sine keramiske værker med bibelske motiver.    

Vilhelm Lundstrøm var også en af de helt centrale skikkelser i den tidlige danske modernisme. Med sine værker pustede han om nogen liv i en af de mest omsiggribende kulturslagsmål i Danmark nogensinde. Denne såkaldte ”Dysmorfismedebat” havde lægen Carl J. Salomonsen som afsender, og han gik til angreb på den moderne kunst og diagnosticerede den som udtryk for en smitsom sindslidelse. Set med nutidens øjne kan en så voldsom reaktion synes komisk – særligt, når man ser på auktionens smukke, harmoniske og kubistiske opstilling af Lundstrøm med en kande, opsats og serviet på en blå baggrund fra 1932-33.

Aarhuspige under hammeren

Inden for billedhuggerfaget står den samtidige fynbo Kai Nielsen som den helt store fornyer. Han gjorde ligeledes op med det naturalistiske formsprog og vendte næsen mod billedhuggere som Auguste Rodin og Constantin Meunier, hvis skulpturer han kunne opleve i Glyptotekets samling. På trods af sit korte liv var han en yderst produktiv kunstner og blev især kendt for sin udsmykning af Blågårds Plads på Nørrebro og rækken af erotiske kvindeskulpturer. Med på auktionen har vi et eksemplar af den smukke ”Aarhuspige” fra 1921, som man kan se på Aarhus Stadion og i mange år var en del af udsmykningen i den kendte modebutik ”Nørgaard på Strøget”.

J.F. Willumsen er med rette blevet kaldt den mest ”grænseoverskridende personlighed” i dansk kunst. Han skilte sig ud med sit symbolistiske, stiliserede formsprog og skingre farver og efterlod et unikt samlet værk. Hans rastløse kunstnersind førte ham ud i Europa, og hans forbilleder blev Paul Gauguin, Toulouse-Lautrec og El Greco. I auktionens ”Aftensuppe” fra 1917 bliver vi inviteret med til bords hos familien Willumsen, der her under første verdenskrig var bosat i Sydfrankrig. Rundt om bordet sidder hustruen Edith med sine markante ansigtstræk og de to døtre, Ingemor Gersemi og Anne-Mathilde. Den kraftfulde trekantskomposition domineres af den gule farve, der kontrasteres af den ældste datters røde kjole. Hun vrider sig unaturligt mod moren, og hendes alt for store arm og klolignende hånd skaber sammen med strålerne fra loftslampen en knugende stemning, der går igen i flere af Willumsens ekspressive værker. Kunstneren leger her med nadvertemaet, og der er tale om et forstudie til det endelige værk af samme titel fra 1918, som hænger på J.F. Willumsens Museum.